Af - 17/08-16 16:05; Opdateret: 18/08-16 10:32

Her er appen, der har slået Pokémon GOHer er appen, der har slået Pokémon GO

Med hypnoterapi vil en app give dig bedre livskvalitet.

storybild

(Billede: PR)

Skal man tro hitlisten i App Store, er der masser af danskere, der har brug for hjælp til at håndtere stress, angst, søvnproblemer og lavt selvværd.

Det er i hvert fald nogle af de ting, den netop lancerede danske app HelloMind vil afhjælpe igennem særlige hypnosebehandlinger direkte i appen.

HelloMind er gratis, men de forskellige behandlingsforløb koster 69 kroner. I et forløb får man 10 gange 25 minutters behandling.

Appen ligger nu på 1.-pladsen i App Store og har dermed overhalet allestedsnærværende Pokémon Go.

“Vi er helt overvældede over den store interesse, der har vist sig at være for HelloMind i Danmark, og vi er meget stolte af at kunne gøre en forskel og hjælpe en masse danskere til at få et bedre liv,” lyder det fra Henrik Hancke Nielsen, partner i HelloMind, i en pressemeddelelse.

Når du åbner HelloMind, bydes du velkommen af et "Hej, hvad kan vi hjælpe med?".

Herefter kan du scrolle igennem kategorier som kærlighed, vaner, vægt, søvn, selvværd, motivation, stress, angst og graviditet. Derudover er der kortere forløb under kategorien "Booster".

Kategorierne byder så på en række underkategorier, så du kan vælge et forløb mod eksempelvis angst for krabber, ønsker at være mindre nervøs under sex, slippe for tankerne om ekskæresten og lægge konflikterne med chefen bag dig. I alt er der 250 forskellige forløb at vælge imellem.

Det et er hypnoterapeut Jacob Strachottas, der med sine forløb i appen vil bryde negative mønstre og afhjælpe mentale blokeringer med teknikken kaldet Result Driven Hypnosis (RDH).

Har du lyst til at teste appen for metroxpress? Så udfyld formularen herunder. Tre læsere bliver valgt til at afprøve et af appens forløb gratis.

LÆS OGSÅ: Er Snapchat dødsdømt? Derfor skal du slette appen

LÆS OGSÅ: Instagram 'stjæler' ikonisk funktion fra Snapchat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress