Af - 30/06-15 20:05

Derfor kan din elektronik være i fare ved midnatDerfor kan din elektronik være i fare ved midnat

Et ekstra sekund kan måske give nedbrud i dine online-tjenester.

Bildstrecke im Grossformat »

Lige før midnat indsætter videnskabsmænd et ekstra sekund for at få dagen til at passe med solen, men it-systemer kan have svært ved at kapere det ekstra sekund.

Det skriver the Telegraph.

Flyselskaber, børser og teknologifirmaer bider tirsdag aften tænderne sammen og forbereder sig på et regulært kaos, når videnskabsmænd klokken 23:59:59 vil sætte et ekstra sekund ind i alverdens ure for at få jordens tid til at passe med solen.

Men det ikke uden klaprende tænder, at it-folk går midnatstiden i møde.

Sidste gang, der blev indskudt et ekstra sekund i 2012 blev det nemlig fulgt af en stribe af services, der crashede. Mozilla, Reddit, Foursquare, Yelp, LinkedIn og StumbleUpon oplevede alle ekstra nedbrud, der havde rod i styresystemet Linux eller programmer, der var skrevet i Java.

Australien, der på grund af tidsforskellen allerede er løbet ind i bøvl, der er skabt af det ekstra sekund. Hos flyselskabet Quantas stod mere end 400 fly stille på jorden, fordi at firmaets check-in-system var crashet.

LÆS OGSÅ: Tirsdag bliver den længste dag i 2015: Her er forklaringen

- Der er konsekvenser, når man roder med tiden, siger Peter Whibberley, der er seniorforsker hos tid- og frekvensgruppen hos National Physical Laboratory i Storbritannien.

- Da skudsekunderne kun kommer sporadisk, så er det svært at implementere dem i computere, og fejl kan få systemerne til at fejle midlertidigt.

Rent lavpraktisk så kommer det ekstra skudsekund ind ved at systemet enten slukker et sekund klokken 23:59:59 eller går til 23:59:60 for så at tikke over på 00:00:00 onsdag d. 1. juli.

LÆS OGSÅ: Vær klar til en af de længste nætter i dit liv

Google har udviklet en særlig teknik, hvor det spreder milisekunder ud over længere tid for at være klar, når klokken slår midnat.

Ud over tech-giganterne, så glaner adskillige børshandlere til uret. Med den græske gældkrise, så kan et nedbrud på bare få sekunder have katastrofale konsekvenser.

Det første skudsekund blev indført i 1972, og i nat er den 26. gang i verdenshistorien, at der bliver føjet et ekstra sekund til tiden.

Metoden med at indsætte et ekstra sekund er omstridt, og man vil tage endelig stilling til om man skal benytte dem fremover ved World Radiocommunication Conference i november 2015.

LÆS OGSÅ: Jordens rotation sat på ‘slow’: 2015 bliver længere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress