Af - 21/05-15 06:17

Spotify opgraderer: Klar med video, podcast - og en smart løbefunktionSpotify opgraderer: Klar med video, podcast - og en smart løbefunktion

Streamingtjenesten satser på meget mere end musik, og nu er de klar med en masse nye features.

Hvis mere end 30 millioner sange ikke er nok, så er Spotify klar med godt nyt til dig.

Nu vil de også give dig videoer og podcast, så der bliver endnu flere grunde til at bruge den svenske streamingtjeneste. Det annoncerede de onsdag ved et event i New York City.

- Vi ved, at der er tidspunker i løbet af dagen, hvor du får lyst til at bytte musik ud med de seneste nyheder, dine yndlingspodcast eller bare noget sjovt. Og med en bred vifte af underholdning at vælge imellem er der noget for alle, skriver Spotify i en pressemeddelelse i forbindelse med annonceringen.

Der vil blandt andet komme indhold fra nyhedsmedier som ABC og BBC, mens underholdningen bliver leveret af eksempelvis Comedy Central. Rygterne om videoer på Spotify har kørt i et stykke tid, men det er altså først i dag, at de officielt melder det ud.

LÆS OGSÅ: Musik til sex: Her er de 10 mest populære sange

Den måske mest geniale nyhed fra Spotify er nok deres nye løbefunktion, som kan være med til at gøre løbeturene lidt nemmere.

'Spotify Running' hedder featuren, der skal få endnu flere til at tage Spotify i ørerne, når fødderne presses ned i et par løbesko. Det smarte ved den er, at den vælger musik, der passer til det tempo, du løber i.

Spotify vil bruge mobilernes mange måleinstrumenter til at måle, hvor hurtigt du løber, og så finder appen sange, der passer til tempoet, ud fra en playliste eller de musiknumre, du hører i forvejen.

LÆS OGSÅ: Fem grunde til at Jay Z taber til Spotify

I løbet af 2015 vil de desuden starte samarbejde med Nike+ og RunKeeper, så Spotify's løbefunktion bliver en del af deres apps. Men i første omgang skal funktionen lige ud på streamingtjenestens egen platform, hvilket de er gået i gang med onsdag.

Den sidste større nyhed er deres nye startside, når du åbner Spotify. Her vil der lægge playlister og musikforslag klar ud fra det, du hører, men også ud fra, hvilket tidspunkt det er på ugen.

Der vil altså være 'op med humøret'-lister til mandag morgen og 'så er der fest'-lister til weekenden. Den funktion er allerede kommet ud til iPhones i USA og hos tre af Danmarks naboer, nærmere bestemt Sverige, Tyskland og Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Stor test afslører: 5 ud af 16 høretelefoner kan skade dig

LÆS OGSÅ: Ny Snapchat-opdatering fyrer op for musikken

LÆS OGSÅ: Spotify forudser 2015's stjerner: Se hvor mange du allerede kender

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress