Af - 06/04-16 16:38

Facebook er klar med nye seje live-funktionerFacebook er klar med nye seje live-funktioner

Du kan allerede sende live på Facebook, men nu kommer der en række nye funktioner, der skal forbedre live-oplevelsen.

I slutningen af januar gjorde Facebook det muligt for alle brugere at streame live på det sociale medie. Nu kommer der en række nye spændende funktioner til live-delen, skriver Facebook på sin blog.

LÆS OGSÅ: Skræmmende: Derfor skal du ikke tage Facebook-tests

Fremover kan du vise din holdning til en video direkte ved at vælge mellem de seks 'reaktioner' - 'Synes godt om, 'Vild med', 'Haha', 'Wow', 'Ked' og 'Vred' - som allerede kan bruges i newsfeedet. Når du gør det, popper der endda et lille ikon op i videoen, der viser din reaktion.

Når du genser en video, der tidligere har været live, vil kommentarerne og reaktionerne vise sig, som de gjorde det, da videoen blev sendt direkte.

Der bliver også mulighed for at anvende en række live-filtre, når du sender direkte. Til at starte med kommer der fem filtre, herunder muligheden for at sende i sorthvid, mens Facebook oplyser, at det også snart bliver muligt at tegne på dine live-videoer.

LÆS OGSÅ: Facebook Messenger har STORE ændringer på vej

Fremover kan du også gøre det mere specifikt, hvem du vil sende til. Således kan du streame, så kun én bestemt Facebook-gruppe eller de inviterede til et bestemt event kan se det.

Endelig lancerer Facebook et verdenskort, hvor du kan få et overblik over de live-streams, som interesserer flest verden over, og hvilke live-sendinger der kan interessere lige netop dig.

LÆS OGSÅ: Snart får du måske personlige emojis i Snapchat

LÆS OGSÅ: Facebook går til kamp mod Snapchat med denne app

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress