Af - 02/12-15 14:20

Syv geniale tricks: Sådan får du mere plads på din smartphoneSyv geniale tricks: Sådan får du mere plads på din smartphone

Har du pladsmangel på din mobil? Her er syv gode råd til, hvordan du får mere plads på din mobil.

Bildstrecke im Grossformat »
Start med at gå ind i 'indstillinger'. Her kan du se, hvor meget plads du har brugt, og hvor meget plads der stadig er tilgængeligt. Her har din mobil også listet dine apps og mobils funktioner efter, hvilke der optager mest plads. - Som udgangspunkt kan du regne med, at det vil være dine billeder, der fylder mest, og herefter videoer. En video fylder mindst dobbelt så meget som et billede. Apps er den tredje største pladsoptager på en mobil, siger David Guldager. Hav derfor fokus på om du kan slette nogle billeder, videoer eller apps fra din telefon. Du kan spare en masse plads på din telefon, hvis du streamer frem for at downloade. Når du downloader til din telefon, optager det nemlig plads på din mobil. - For eksempel kan du streame musik frem for at have det på din telefon. Her er Spotify et glimrende eksempel på en musiktjeneste, hvor du kan høre musikken blot ved at streame den, siger David Guldager. Sådan tjekker du, hvad du har streamet, og hvad der ligger på din mobil: Slå dit internet fra. De ting du kan høre eller se på din mobil, når du ikke har forbindelse til internettet, ligger og optager plads på din telefon. Du kan blandt andet slå dit netværk fra ved at gå ind i indstillinger og slå flyfunktionen til (se billede) Kilde: David Guldager. Udnyt de digitale muligheder, og læg alt det, der fylder på mobilen ud på de digitale tjenester. Læg foreksempel dine data op i Dropbox. Dropbox er en slags mappe, som også kan tilgås fra din computer. Sådan kan du ligge dine data fra din mobil over i Dropbox og få dem over på din computer - eller bare lade dem ligge i skyen. - Du kan også hente den app, der hedder Google app, som er en gratis app til både iPhone og Android. Her kan du lægge alle dine billeder fra din mobil, så de ikke tager plads på din mobil, siger David Guldager. Sørg for at få slettet dine gamle podcasts. - Når du lytter til en podcast, vil den som udgangspunkt ligge sig ned på din telefon, siger David Guldager. Din mobil vil som standard være indstillet til at beholde alle dine beskeder for evigt. Hvis du vil spare plads kan du sætte den til at slette de beskeder, der er 30 dage eller et år gamle. - Beskeder fylder dog ikke særlig meget, så man får kun lidt ud af at slette dem, hvis man virkelig, virkelig er i pladsnød, hvor alt tæller, siger David Guldager, der samtidig påpeger, at blandt andet GIF'er fylder mere end almindelig tekst. På nyere iPhones er kameraet indstillet til automatisk at tage HDR-billeder. HDR-billeder er billeder i ekstra god kvalitet, der lægger to billeder sammen til ét. Når dit billedet bliver taget i HDR, gemmer din iPhone samtidig det normale billede, i den normale kvalitet. Klik videre for at se, hvordan du sætter din iPhone til ikke at gemme det normale billede. Gå ind i indstillinger, klik på 'Fotos & Kamera' og slå 'Bevar normalt foto' fra. Sådan gemmer din mobil ikke to billeder af det samme perspektiv i to forskellige kvaliteter. Du kan også forhindre at gemme to billeder af samme perspektiv ved at slå HDR-funktionen fra. Det gør du ved at trykke på dit kamera, og i toppen trykker på du 'HDR' og vælger 'fra'. Kilde: David Guldager. Hvad er det i grunden, som ligger og optager plads på din mobil i 'Andet' på din iPhone? Andet' fremgår, når du sætter din iPhone til computeren, åbner iTunes og kigger på hukommelsen i toppen af programmet. - I 'Andet' ligger blandt andet indhold fra andre apps, Safaris browser-historik, tekstbeskeder og meget mere, fortæller David Guldager. Nogle gange kan filerne i mappen være unødvendige og optage mere plads, end de behøver. Den nemmeste måde at få tømt din 'other'-mappe er at få dine data backet op, og herefter gendanne din telefon på din iTunes.

Mangler du plads på din mobil? Her er syv råd til at få skabt mere plads.

Billeder, musik, videoer og 1000 sms'er. Disse ting er de flestes mobiler fyldt med, og det får nogle smartphones til at kaste håndklædet i ringen og melde ud, at der ikke er mere plads til dine ting på mobilen.

Hvad stiller du så op? Det får du her syv råd til. Klik dig gennem dem i billedegalleriet.

Men pladsmangel på din mobil betyder ikke kun, at du ikke kan få plads til dine filer på mobilen.

- Din mobil kan også godt blive langsommere af at være fyldt helt op, siger David Guldager, der er redaktør på TV 2 Digital.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Gør Apple din iPhone langsom MED VILJE?

Han fortæller, at især apps har det med at optage plads på folks mobiler, da vi sjældent sletter dem, når vi ikke bruger dem længere. Dertil kan de nemt forputte sig i alle de små mapper, vi kan "gemme" apps i på smartphonen.

Rigtig mange kunne få glæde af at rydde op i deres smartphone. Det er lidt det samme som at fjerne alle de unødvendige nips fra dit hjem - det giver bare en mere rar følelse, når man har tilpasset mobilen til ens nuværende behov.
Det siger David Guldager.

Klik dig gennem de syv måder, du kan skaffe mere plads på din mobil i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Siri sladrer om dine personlige oplysninger: Sådan undgår du det

LÆS OGSÅ: TV: Har du oplevet dette? Nu vil mobilcover forhindre det

LÆS OGSÅ: Denne populære app bør du slette omgående

LÆS OGSÅ: Denne dyre ejendel sælger halvdelen af danskerne ikke videre!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress