Af Thomas Berger - 21/06-16 04:24

Libratone vil levere sommerferiens soundtrackLibratone vil levere sommerferiens soundtrack

Danske Libratone er klar med ny trådløs bluetooth-højttaler – vi har lagt øre til tonerne

storybild

(Billede: PR)

Danske Libratone vil gerne med ud i sommeren, og har netop udvidet sortimentet af trådløse højttalere med ONE CLICK, der med en stødabsorberende ramme og vandafvisende ydre er skabt til at tage med på ferie.

LÆS OGSÅ: Lækket foto: Kommer iPhone 7 til at se sådan her ud?

Libratone ONE CLICK er på størrelse med en kriminalroman, og designet minder i påfaldende grad om et tilsvarende produkt fra en et andet dansk højttalerfirma med fokus på design. Som en fin detalje kan du selv vælge om gummirammen omkring højttaleren skal udstyres med en bærerem eller en krog.

Højttaleren leverer 360-graders lyd, og gør sit bedste for at fylde rummet med musik – og det gør den udmærket. Størrelsen betyder, at ONE CLICK ikke kan flytte nok luft til at præstere en helt overbevisende bas, og derfor fornemmes lydbilledet noget fladt. Til gengæld står lyden klart, der er plads til detaljerne og minimal forvrængning, når volumen er i top.

LÆS OGSÅ: Var din FB Messenger også nede? Så er du ikke alene

Tilkobling til smartphone sker let og enkelt med Bluetooth, uden at der er behov for at komme omkring Libratones egen app. Den er dog praktisk, hvis du gerne vil linke flere højttalere sammen eller benytte app’ens equalizer-muligheder til at justere lyden bedre på plads.

ONE CLICK kan klare omkring 12 timers afspilning på en opladning, og kan også bruges til at håndtere telefonopkald håndfrit.

Desværre kan den ikke, modsat mange konkurrerende og tilsvarende produkter, fungere som oplader for din smartphone.

LÆS OGSÅ: Derfor er der et hul ved siden af kameraet på din iPhone

Libratone præsterer med ONE CLICK en habil bluetooth-højttaler, men ikke et produkt der lægger konkurrenterne i støvet

Pris: 1.499 kr.
Web: Libratone.dk
Karakter: 4/6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress