Af - 10/07-15 12:31; Opdateret: 10/07-15 13:19

TV: Tro ikke på dine egne øjne! Illusion kan gøre den her grå banan gulTV: Tro ikke på dine egne øjne! Illusion kan gøre den her grå banan gul

Man kan faktisk godt blande sort og hvid og ende med noget andet end grå. Hjernen kan nemlig snydes til at se farver. ADVARSEL: Se ikke videoen, hvis du har epilepsi.

ADVARSEL: Hvis du har fotosensitiv epilepsi eller på anden måde er følsom over for blinkende billeder, så fraråder vi, at du ser videoen her samt billedet i bunden.

Farver er faktisk bare noget, som hjernen finder på. Det mener Kenneth Morehouse, der har lavet den video, du kan se øverst. Her forsøger han at vise, at din hjerne kan komme til at se farver, selv om den bare ser på billeder i sort og hvid.

For at få mest muligt ud af videoen skal man se den i fuld skærm i et mørkt rum, og så skal man skrue helt op for skærmens lysstyrke.

I den første del af videoen er det meningen, at du skal komme til at se en gul banan. Det er den særlige rækkefølge af billederne, og hvor hurtigt de skifter, der skal fremkalde effekten, fortæller Kenneth Morehouse til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Danske YouTubere stormer frem

Illusionerne i videoen er baseret på Fechners farve-effekt og Benhams snurretop, der også tager udgangspunkt i at fremkalde farve i sort/hvid-billeder. Men de kan ikke helt det samme som Kenneth Morehouses video, mener han selv.

- Farverne virker altid til at være flydende i Fechners farve-effekt og Benhams snurretop - på sådan en flygtig måde, hvor de aldrig rigtigt er samlet et sted, siger han.

- Min video bruger en meget specifik struktur i billederne og en særlig rytme for at prøve at holde fast i en farve, siger Kenneth Morehouse.

LÆS OGSÅ: TV: Fordomme? Så mange kigger på kyssende mænd

Det her med hjernens opfattelse af farver er faktisk en større videnskab. Man har blandt andet undersøgt Himba-folket, der er en stamme i Namibia i det sydlige Afrika.

De har flere forskellige opfattelser af grøn, og de kan derfor se flere grønne nuancer, end de fleste af os andre. Til gengæld viste det sig, at de havde sværere ved at adskille blå og grønne farver fra hinanden.

Himba-folket kunne ikke udpege den blå firkant i cirklen til højre. Til gengæld kunne de relativt nemt se, hvilken grøn firkant der ikke passede ind i cirklen til venstre.

LÆS OGSÅ: TV: Her tager DJ's fusen på publikum - festen bliver en helt anden

Et andet eksempel på opfattelsen af farver er den efterhånden berømte kjole, der gik viralt tidligere på året. Her gik diskussionen på, om den var hvid og guld eller blå og sort.

Her pegede mange eksperter på, at det var omgivelserne, der var årsagen til forvirringen, og det er også derfor, at videoen i toppen skal ses i mørke.

- Vores visuelle system er designet til at se bort fra oplysninger om lyskilden og udtrække oplysninger om den faktiske reflektans, fortalte Jay Neitz, der er neurolog ved University of Washington, til Wired, da kjoledebatten var på sit højeste.

LÆS OGSÅ: På den igen! Hvilken farve har skoene?

Herunder kan du se Benhams snurretop, og måske kan du få øje på noget andet end sorte og hvide nuancer. (Det er en animeret GIF. Hvis du kun ser et billede, vil du slet ikke kunne se farverne)

Her er det illusionen 'Benhams top'. De fleste vil kunne se en række farver, selv om den kun er sammensat af sort og hvid.

Du kan se hele Kenneth Morehouses illusions-video her.

LÆS OGSÅ: Viral kjole bliver brugt i stærk kampagne mod kvinde-vold

LÆS OGSÅ: TV: Snowflake vil være verdens største popstjerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress