23/06-15 12:09

TEST: Den nye smartphone fra LG er til læderTEST: Den nye smartphone fra LG er til læder

LG G4 svigter på rå ydelse, men rammer rent i design og kamera.

storybild

LG G4 fås med brun, rød og sort læderbagside. Den kan også fås med en mere almindelig plastbagside.

Pris: 5.489 kr.
Web: Lg.com
Karakter: 4/6

LG har truffet et rigtig designvalg ved at beklæde bagsiden på deres seneste flagskibsmodel G4 med læder – telefonen ser ikke blot lækker ud, den er også dejlig organisk at have i hånden. Materialet spiller godt sammen med glas og metal, og giver en smartphone, der rent fysisk matcher sin pris.

Bagsiden er rundet, hvilket er rart at holde om. At selve den 5,5 tommer store skærm også buer svagt på langs, er ikke noget, der har nogen praktisk effekt. Til gengæld står billedet med en opløsning på 2560 x 1440 klart og flot – i hvert fald så længe de ses lige forfra.

Indmaden er bygget op om en Qualcomm Snapdragon 808 Processor, der består af en 1.82 GHz dual-core- og en 1.44 GHz quad-core-processor, suppleret af tre gigabyte ram og 32 gigabyte hukommelse. Det giver i ren ydelse en telefon, der nemt overhales af de andre Android-topmodeller på markedet. I praksis har LG G4 dog ikke problemer med at trække hverken apps eller spil.

LG G4 hiver derimod mange point hjem på sit 16 megapixel kamera, der blandt andet kan bryste sig af en F1.8-blænde og forbedret billedstabilisator og farvesensor. Det tager fremragende billeder – også når lyset ikke er samarbejdsvilligt. Der er mulighed for at arbejde manuelt med alle kameraindstillingerne, og der kan endda tage billeder i RAW-format, så efterbehandlingen i stedet kan foretages i professionel software på computeren.

Pris og ren, rå ydelse matcher desværre ikke hinanden i LG G4, men kameraets kvalitet og de fysiske designvalg gør alligevel telefonen til en topmodel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress