Af - 18/05-16 19:32; Opdateret: 18/05-16 21:09

Vanvittig stalker-app: Tag et billede af en fremmed og find ud, hvem de erVanvittig stalker-app: Tag et billede af en fremmed og find ud, hvem de er

En ny app gør det muligt at identificere fremmede personer med intet mindre end et enkelt foto fra mobilen.

Bildstrecke im Grossformat »

Forestil dig en verden, hvor du ikke kan gå forbi nogen på gaden, uden at de har mulighed for at identificere dig.

Selvom det lyder som et ubehageligt stalker-scenarie taget ud af en science fiction-film, er det allerede nu virkelighed.

LÆS OGSÅ: Skræmmende: Derfor skal du ikke tage Facebook-tests

En ny app kaldet FindFace gør det muligt for dens brugere at tage billeder af fremmede personer og finde ud af, hvem de er via deres sociale medie-profil.

Det skriver The Guardian.

Foreløbig fungerer app’en ikke med Facebook. Den er blevet skabt i Rusland, og fungerer med det sociale medie Vkontakte.

Vkontakte er en populær pendant til Facebook i Rusland samt en række andre russisk-talende lande i Østeuropa. Det har 200 millioner brugere, og foreløbig har en halv million downloadet FindFace, siden app’en gik i luften for to måneder siden.

LÆS OGSÅ: Sms og Facebook: Stalkere har fået mange platforme

Ifølge stifterne af FindFace, 26-årige Artem Kukharenko og 29-årige Alexander Kabakov, fungerer app'en med 70 procents sandsynlighed. Det er meningen, den skal revolutionere dating, forklarer de.

- Med denne her algoritme kan du søge i en milliard billeder på under et sekund fra en almindelig computer, siger Alexander Kabakov til The Guardian.

- Hvis du ser en person, du kan lide, kan du fotografere dem, finde deres identitet og sende dem en venneanmodning, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: ARGH: Snart kan du måske blive afsløret som Tinder-bruger

Det er dog ikke kun dating, app’en er blevet brugt til. Ifølge de to FindFace-stiftere er de blevet kontaktet af russisk politi, der har oplyst, at de er begyndt at uploade billeder af eftersøgte personer til FindFace, og at de på den måde er lykkedes med at finde frem til identiteten på flere af de eftersøgte.

- Det er skørt. Der var sager, hvor politiet ikke havde oplevet fremskridt i årevis, og nu var de blevet løst, siger Alexander Kabakov.

LÆS OGSÅ: Derfor må du aldrig stalke din ekskæreste på Facebook

De to app-stiftere er netop i færd med at lægge sidste hånd på en kontrakt med bystyret i Moskva, så deres app kan fungere sammen med byens i alt 150.000 overvågningskameraer. På den måde vil billeder af en ukendt gerningsmand kunne blive kørt gennem FindFace's sociale medie-database samt parre FindFace-billeder med lister over eftersøgte personer og retslister, skriver The Guardian.


LÆS OGSÅ: Langt flere sigtelser for stalking

LÆS OGSÅ: Bliver dating pludselig nemmere med denne app?

LÆS OGSÅ: Ny funktion: Se ALLE billeder dine Facebook-venner har liket

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress