Af Thomas Berger - 16/08-16 04:26; Opdateret: 16/08-16 09:27

TEST: Streaminglyd i luksusklassenTEST: Streaminglyd i luksusklassen

Bang & Olufsens streaming-anlæg BeoSound 35 er lækkert at lytte til og se på – og du betaler for begge dele

storybild

Der medfølger som standard bordstander til BeoSound 35, men den kan også monteres på væggen. (Billede: PR)

De helt enkle linjer i designet og den flotte finish i aluminium efterlader ikke et øjebliks tvivl om, at BeoSound 35 er et Bang & Olufsen produkt. Det samme gør sig gældende for lyden.

Den en meter lange enhed lyder af væsentlig mere end den ser ud. Lydbilledet breder sig ud i lokalet og favner fra den helt dybe, næsten uhørlige, bas hele vejen til de fine og spinkle detaljer i diskanten. Det er en meget åben og velafrundet lyd med god plads til musikken. Og det uanset om der spilles lavt, eller så højt at naboerne begynder at klage.

LÆS OGSÅ: 5 dyre gadgets du ville ønske, du havde råd til

BeoSound 35 understøtter streamingtjenester som Spotify og Deezer, så når først opsætning er klaret. og der er internetforbindelse via wifi eller netværksstik, så trækker den på egen hånd musikken.

Du kan selvfølgelig også afspille musik direkte via AirPlay, DLNA eller blot en med en Bluetooth-forbindelse til din smartphone.

Betjeningen på selve BeoSound 35s lille OLED-display er meget basal grænsende til det direkte irriterede og ubrugelige.

LÆS OGSÅ: Power har store planer: Åbner i Aarhus og kigger på disse jyske byer

Du er således nødt til at investere i en fjernbetjening, eller blot downloade Bang & Olufsens gratis app til smartphone, for at få fuld kontrol med afspilningen – men så spiller tingene også, som de skal.

Der skal ikke være tvivl om, at BeoSound 35 er en lydmæssig og æstetisk fornøjelse, men det er også en oplevelse, som du skal være parat til at smække 17 af de helt store sedler på bordet for at få.

LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i fremtidenmed 6 high tech-hoteller

Prisen ligger i B&O-sammenhæng i den lave ende, men du kan få rigtig meget lyd for samme pris andre steder.

Pris: 16.995 kr.
Web: Bang-olufsen.com
Karakter: 4/6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress