08/10-15 13:35

Derfor er din iPhone blevet langsommereDerfor er din iPhone blevet langsommere

Du har måske lige købt eller haft den i mindre end et år. Alligevel føles din iPhone langsom. Og det kan der være flere grunde til.

Bildstrecke im Grossformat »
- Det er jo det, vi alle går og veksler ud fra: Hvor meget batteritid har mobilen. Nu kan vi så få en times ekstra, siger David Guldager. Når du kigger på din mobils hjemmeskærm og trækker fra venstre mod høje, kommer et nyt felt op, hvor du kan få anbefalinger fra din mobil. Anbefalingerne bliver givet ud fra, hvordan du bruger mobilen. Jo mere du bruger mobilen, jo mere kender telefonen dig. - Det Apple prøver at efterligne med den her funktion er den populære søgefunktion hos Android, kaldet 'Google Now'. Det er en progratriv tjeneste, der ved ting, før du selv gør det. Hvis du for eksempel har et møde i byen, fortæller iPhonen dig, hvor meget trafik der er på vejen derhen. Det er tanken med den nye Apple-søgefunktion, at den med tiden skal kunne det, siger David Guldager. Siri er hjælpefunktionen på din iPhone, der bliver aktiviteret, når du trykker på hjemknappen. - Siri er nu blevet så klog, at hun eksempelvis kan finde lige de billeder, du har taget i sommerhuset i Rørvig, fordi hun bruger GPS'en til at finde ud af, hvor billederne er taget henne. Apple har forsøgt at lave et pangdang til Google Maps. For eksempel kan du nu i udvalgte byer som for eksempel New York få overblik over den offentlige transport via kortet. Så kan du se, hvornår togene i undergrundbanen kører. - Det smarte ved det her er, at du ikke skal have en tredjeparts app ind over. Men du kan desværre ikke bruge det til den offentlige transport i København endnu, siger David Guldager. - Apple har lånt og taget meget fra de populære apps, og lagt det ind i deres eget system, siger David Guldager. Blandt andet har de fået gode ideer fra appen Yelp, der hjælper dig med at søge efter gode spisesteder. Nu har du nemlig mulighed for at søge efter restauranter i alle byer på Apples kortappen. iOS 9 giver brugeren mulighed for at installere reklameblokeringssystemer også kaldet addblocks i Safari. Sådan undgår du de irriterende reklamer. (Læs den negative side ved denne mulighed i artiklen). På iPaden har du mulighed for at multitaske. Du kan trække dine apps ind fra højre og have dem åbne samtidig. Når du åbner en app popper den dermed nødvendigvis ikke op og fylder hele skærmen. - Hvis du har den helt nye iPad, som de færreste danskere har, så har du mulighed for at arbejde i begge apps på samme tid, ved at lave en split screen, siger David Guldager. - Sidste år havde folk et kæmpe hyr med at få hentet den nyeste opdatering, men iOS 9 fylder mindre, og dermed har folk ikke de store problemer med at hente den, siger David Guldager.

I galleriet får du otte gode grunde til at downloade iOS9.

En ny iPhone banker på døren, men er din nuværende telefon få år gammel, behøver du sikkert ikke bekymre dig om at skulle opgradere til en ny. Eller skal du?

Som det nærmest er blevet kutyme i forbindelse med en årlig iPhone-lancering, er internettet i disse dage ved at boble over af vrede iPhone-ejere, som er utilfredse med, at deres dyrtindkøbte "gadget" pludselig opfører sig anderledes - samtidig med, at Apple sender en ny model på gaden.

Det viser sig simpelthen ifølge tech-mediet BGR, at der på det samme tidspunkt hvert år bliver søgt på "slow iPhone" på Google i et massivt omfang i forbindelse med lanceringen af en ny iPhone og dertilhørende styresystem - i år iOS 9.

LÆS OGSÅ: Danskerne er vilde med iPhone 6s i den nye Rose Gold-farve

Konspirationsteoretikere påstår hårdnakket, at Apple bevidst opdaterer deres forrige modeller med software, der gør de lidt ældre dimser sløve i betrækket fra den ene dag til den anden.

Teorien er, at Apple bevidst tvinger kunderne til at købe nye telefoner.

Men det er sandsynligvis ikke derfor, at din næsten nye iPhone pludselig opfører sig anderledes, vurderer teknologiredaktør på Computerworld, Kim Stensdal.

- Hver gang, der kommer en ny opdatering til computere eller smartphones, vil mange ofte opleve, at deres elektronik bliver langsommere, men det er sjældent opdateringen eller producentens skyld, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du tusindvis af kroner på iPhone

Kim Stensdal mener, at det er snarere er dine apps på telefonen, som kan vise sig at fungere dårligt med den nye opdatering.

- I ugerne efter en stor opdatering arbejder udviklerne af dine apps på højtryk for at tilpasse deres produkter, så de virker med den nye opdatering, og det kan i mellemtiden føles som om, at telefonen er blevet langsom. Jeg tror til gengæld, at de fleste vil opleve, at det bliver bedre med tiden, siger Kim Stensdal.

Man skal samtidig huske på, at selvom man har købt en iPhone 6 - forrige års model - som ny for ganske nylig, vil det nye styresystem fungere bedst på den helt nye model - i det her tilfælde, iPhone 6s.

LÆS OGSÅ: Hører du musik på din iPhone: Så kan Apple koste dig 99 kroner ved midnat

For Apple handler det om at udvikle en opdatering, som kan udnytte den nye teknologi, men som samtidig også kan fungere på de ældre modeller.

Og det kan være en svær balancegang, som vil ramme hårdere, jo ældre din telefon er.

Men har du købt en ny telefon for nylig uden at vide, at den er udstyret med gammel teknologi, som er 3, 2 eller måske blot 1 år gammel, og efterfølgende oplever, at den føles langsom efter en opdatering, kan du i første omgang klage til sælgeren over produktet.

Det vurderer forbrugerjurist i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik Sedenmark.

LÆS OGSÅ: Ny iPhone-funktion kan koste dig dyrt

- Om du får succes med din klage, vil afhænge af, om sælgeren kan klandres for en mangel, som ikke var tilstede, da du købte produktet. Hvis en fejl, for eksempel at din telefon er blevet langsom efter en opdatering, ikke kan spores tilbage til købstidspunktet, vil det umiddelbart ikke blive betragtet som en mangel, og så har du ingen rettigheder, siger han.

Men!

Din reklamationsret vil dog afhænge af, om sælgeren vidste, at en opdatering kunne medføre, at produktet blev langsommere, da han solgte dig produktet - uden at fortælle det til dig, forklarer Henrik Sedenmark.

LÆS OGSÅ: TV: Test af nye iPhones - Så nemt går skærmen i stykker

Han kan dog på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om sælgerne af ældre iPhone-modeller burde gøre deres kunder opmærksomme på risikoen ved at købe ældre teknologi.

Det skyldes, at ingen købere endnu har klaget over en langsom telefon, og derfor er der ingen praksis eller juridisk præcedens på området.

LÆS OGSÅ: Nyt styresystem til iPhone: Her er ekspertens dom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress