Af - 16/02-16 09:08

HEADSET-TEST: Luk omverdenen ude med en dyne af stilhedHEADSET-TEST: Luk omverdenen ude med en dyne af stilhed

Et sæt hovedtelefoner med støjreduktionen kan gøre forskellen mellem en god og dårlig dag på jobbet

storybild

'Pris: 1.999 kr.
Web: Akg.com
Karakter: 4/6'

Det øjeblik støjreduktionen i AKG N60 aktiveres, lægges der en dyne af stilhed over omgivelserne. Tastaturets lyde forsvinder næsten og medpassagerne i toget er gemt borte bag et tæppe af stilhed. Du er ikke fuldstændigt isoleret fra omverdenen – men du har fred for den.

LÆS OGSÅ: Headset-test: Spillyden skal helt ind i øret

AKG N60 er såkaldte on-ear hovedtelefoner, så mens de føles noget små på ørene, er de også rare at have på. De trykker ikke og varmen fra ørene kan slippe bort. Samtidig er hovedtelefonerne lette at klappe helt sammen og have med i tasken.

Det indbyggede batteri kan levere omkring 30 timers støjreduktion, og løber du tør for strøm, kan de stadig afspille musik. Opladningen sker via jackstikket med et medfølgende kabel, som skal sluttes til en USB-lader. Det sker for at begrænse antallet af stik i hovedtelefonerne, men betyder desværre, at du ikke bare kan benytte en almindelig mobiltelefonlader. Du skal have AKGs specialkabel med på rejsen.

LÆS OGSÅ: Apple: Slut med jackstick - og iPhone går ned i størrelse

Kablet, der forbinder hovedtelefoner med afspiller, er udstyret med mikrofon og en enkelt betjeningsknap, så du kan håndtere opkald – men der mangler en volumenknap.

Lyden i AKG N60 er klar og ren med en tydelig definition hele vejen fra bassen til diskanten, musikken står klart og der er ikke nogen mærkbar forvrængning, når støjreduktionen er aktiveret. Bassen kunne imidlertid godt have mere smæk og kant – den føles for blød og afrundet.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Klodsede superhelte på jagt efter en fortælling

AKG leverer et sæt hovedtelefoner, som er perfekte til storrumskontoret eller S-toget, men som lige mangler den sidste finish i lyden og funktionaliteten, til at sende dem helt til tops.
Thomas Berger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress