Af - 02/11-15 20:03

Ekspert advarer imod denne Tinder-babeEkspert advarer imod denne Tinder-babe

- Det er fup og fidus, siger ekspert om de falske profiler, som vil lokke penge ud af dig.

Bildstrecke im Grossformat »

På billedet ser du en smuk pige, og hun skriver også til dig med det samme I har matchet, men du skal være ekstra opmærksom, når du for tiden 'swiper' rundt i de massevis af profiler på Tinder.

Der er nemlig begyndt at dukke profiler op, som tilsyneladende vil lokke dig til at bruge penge på et ubrugeligt abonnement.

- Det er slet ikke pigen på billedet, som står bag profilen. Det er med stor sandsynlighed en, der sidder et helt andet sted i verden, forklarer Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos CSIS.

LÆS OGSÅ: GALLERI: 15 Tinder-profiler der går helt galt

Pigen skriver for eksempel:

"Hej, jeg er lige kommet ud af et slemt opbrud med min kæreste, og jeg vil glemme det."

Herefter opfordrer hun til, at du klikker ind på et link. Svarer du ikke, så sender profilen opfølgende beskeder á la:

"Hvorfor kommer du ikke ind og leger med? :) Jeg er virkelig uartig i aften."

LÆS OGSÅ: Han viser kæresten sit gamle klassebillede - det får hende til at skrige

Linket er ifølge it-eksperten ikke farligt at klikke på. Men fører til en anden Tinder-lignende side, hvor man kan møde andre singler.

- Det er fup og fidus. Når man kommer ind på siden, kan man se en masse tiltalende singler, men man skal betale for et abonnement, for at bruge siden. Når du først har betalt, går det op for dig, at personerne slet ikke findes, forklarer Peter Kruse, der har kigget nærmere på linkene.

Personerne bag de fake-profiler misbruger ifølge Peter Kruse andre personers billeder og 'profil-tekster' for at virke så ægte som muligt.

De gør det for at tjene penge. For hver gang netop deres profil lokker en Tinder-bruger ind på den anden dating-side, får de et beløb, lyder det fra it-sikkerhedseksperten.


LÆS OGSÅ: Line fra 'Gift ved første blik': - Jeg synes ikke, 27 er specielt ungt

LÆS OGSÅ: TV: Se de 10 bedste - eller værste - bud på hvordan du scorer på Tinder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress