Af - 30/04-14 10:25; Opdateret: 30/04-14 11:10

Kendte reklamerer ulovligt på InstagramKendte reklamerer ulovligt på Instagram

Mange kendte omtaler produkter på sociale medier mod betaling. En af dem er sangerinden Szhirley, der reklamerer for tandpasta. Hun følger dog ikke reglerne, mener en underviser i online jura.

Sangerinden Szhirley har i en række indlæg på sin Instagram-profil med over 31.000 følgere sat fokus på tandpastaen Pepsodent. Bureauet bag reklamen bekræfter, at de har en aftale med Szhirley og fortæller, at denne form for markedsføring er meget effektiv og generer mange ‘likes’ når hun fotograferer produktet på sin badeværelseshylde.

Afstemning
Mener du, at de kendte burde angive, at der er tale om reklame?

LÆS OGSÅ: Dit Instagram-feed flyder over med skjult reklame

- Vi valgte at bruge Szhirley som talsperson for Pepsodent, fordi hun passer rigtig godt til de målgrupper, vi ville ramme. Hun er rigtig sød og dygtig, og så har hun selvfølgelig mange, der følger hende på Instagram, siger kreativ direktør Jesper Bräune fra bureauet InMind.

Han mener, at markedsføring igennem kendte og populære bloggere på sociale medier og blogs er en gråzone. Men han synes godt, at Instagram-følgerne kan gennemskue, at tandpasta-omtalen er reklame.

- Nej, der står jo ikke på billedet, at det er en annonce. Men når hun oplyser, at hun får det gratis og skal teste, om det virker, er folk jo ikke dummere, end at de godt kan regne ud, at hun ikke er gået ned for at købe produkterne selv i supermarkedet, siger han.

Det er en underviser i online jura dog ikke enig i.

- Der er på ingen måde angivet, at der er tale om reklame. Szhirley skriver ikke, at hun har en aftale med tandpastafirmaet, lyder det fra Casper Jusslin, der er ekstern underviser i jura på nettet for Bigum&Co.

- Der findes rigtig mange lignende eksempler på diverse sociale medier, hvor folk tydeligvis ikke kender reglerne, siger han.

Szhirleys manager har afvist at formidle kontakt til sangerinden og ønsker ikke at kommentere sagen.

LÆS OGSÅ: Flotte fotos: Danmark springer ud på Instagram

LÆS OGSÅ: De sociale medier er i krig - og du vinder på det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress