Af - 20/08-15 07:43

Facebook kårer politikernes bedste statusopdateringerFacebook kårer politikernes bedste statusopdateringer

Kødbyen i København lagde onsdag aften lokaler til et awardshow, hvor de bedste ungdomspolitiske statusopdateringer blev fejret. Arrangementet skal sætte fokus på den gode debattone på social medier.

Bildstrecke im Grossformat »

Arrangementet var lavet i et samarbejde mellem Facebook og samtlige danske ungdomspartier, som i fællesskab inden valgkampen lavede et manifest med ti opfordringer til en god debattone på det sociale medie. Med manifestet i ryggen kunne ungdomspartierne minde sig selv og hinanden om hele tiden at tale pænt til hinanden.

Aftenens jury bestod af af Ask Rostrup, politisk kommentator ved DR, Jonas Kuld Rathje, ansvarshavende chefredaktør ved Metroxpress, social media-eksperterne Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth samt direktør for Kreativitet og Kommunikation, Tine Aurvig-Huggenberger.

Sammen kårede de fire vindere, hvoraf en var Liberal Alliances Ungdom, der vandt i kategorien 'Mest effektfulde statusopdatering', der handlede om omskæring af børn:

"Uanset om det er fingre, arme, ben, knæskaller, albuer, ører, øjne eller forhud, så er pointen den samme: man skærer ikke i børn."

LÆS OGSÅ: Rens din Facebook for data-snyltere

Udover juryens fire vindere havde ungdomspartierne selv kåret det parti, der igennem hele valgkampen havde lavet de mest hæderlige og sjove statusopdateringer. Prisen her gik også til LA's Ungdom.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan ser du hvem der IKKE vil være ven med dig på Facebook

Her kan du læse hvem der vandt i de fire kategorier, og juryens begrundelser:

Mest effektfulde statusopdatering
Liberal Alliances Ungdom (LAU) om omskæring af børn – den 30. maj 2015

Juryen begrunder, at LAU med kampagnen visuelt formår at illustrere et klart og tydeligt budskab i en ellers følsom og betændt politisk debat.

Bedste video
DSU lykønsker Løkke – den 2. juni 2015

Juryen begrunder, at DSU’s video er originalt tænkt ift. årsdagen for Lars Løkkes fortsættelse som formand. Endelig er filmen politisk effektfuldt og teknisk veludført med inspiration fra filmen ’Festen’.

Mest inkluderende aktivitet
DSU – ”Hvem er Panorama-manden” – den 27. maj 2015

Juryen begrunder, at DSU i høj grad er med til at ”inkludere” meningsdannerne og deres egne støtter til at lede efter panorama-manden med denne opdatering med referencer til den genkendelige ’Holger’. Den er højpolitisk, hvor de viser kreativitet og stor grafisk forståelse.

Respektfuldt drilleri
VU med respons på DSU’s skræmmekampagner – 16. juni 2015

Juryen begrunder, at de forskellige partier under valgkampen forsøgte at tage andre partier i at lyve. Men netop VU formår her med en vis portion selvironi at gøre det på en sjov, respektfuld måde – og giver med denne opdatering en flot replik med på vejen til Socialdemokraterne.

Nedenunder kan du læse manifestet, med de ti opfordringer ungdomspartierne skulle holde sig til under valgkampen:

- Valgkampen online skal være sjov og inspirerende
- Tonen på de sociale medier skal være præget af respekt
- Vi har et medansvar for at inspirere flere unge til at stemme
- Valgkampen er for os en åben fest, hvor alle er velkomne til at deltage
- Vi respekterer retten til at have andre holdninger end vores egne
- Vi står ved, hvad vi siger og gør
- Vi er opmærksomme på, at folk har forskellige grænser
- Det er god stil at rose politiske modstandere, når de fortjener det
- Vi er bevidste om, at der bag profilen sidder et menneske
- Politik handler også om personer, men vi har mere fokus på substansen

LÆS OGSÅ: Trend: Sådan drikker man sig stiv på valgaftenen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress