Af - 18/04-16 07:30

Skal du ikke på festival i år? Sådan kan du få oplevelsen fra sofaenSkal du ikke på festival i år? Sådan kan du få oplevelsen fra sofaen

Den amerikanske musik- og kunstfestival Coachella kan i år opleves i en virtual reality-verden.

Her kan du se festivalhøjdepunkter fra i fredags. Videoen er filmet med et 360-graders-kamera, så du kan se hele vejen rundt.

Virtual Reality bliver mere og mere udbredt, og nu har teknologien også spredt sig til den kendte amerikanske musik- og kunstfestival Coachella, der foregår i Californien her i april.

Enhver med et par virtual reality-briller kan via den officielle app besøge festivalpladsen, se eksklusive interviews med nogle af festivalens kunstnere og meget mere – alt sammen i et virtuelt univers. Det fremgår af Coachellas hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Millionoverskud fra Roskilde Festival går til børn og unge

Alle billetindehavere har fået tilsendt et par gratis briller, ligesom de eksklusivt har fået mulighed for at købe et par høretelefoner, som kan bruges til at justere lyd, bas og lignende under koncerterne.

Hos Coachella er hensigten at markere sig og vise, at man er med på beatet, mener ekspert i teknologi og oplevelser Jarle Fink Kondrup.

- Det er godt tænkt af Coachella, at de tilbyder en masse ekstra lækkert indhold. Målet er nok at vise, at de er med helt fremme med det bedste, nyeste og fedeste. Det er en måde at skille sig ud i kampen med de middelmådige festivalapps, der ellers findes rundt omkring, siger han til metroxpress.

Det er langt fra utænkeligt, at også andre festivaler i fremtiden vil tilbyde virtual reality-muligheder. Men selv om teknologien er på vej frem, ser eksperten ingen fare for, at den nogensinde kommer til at erstatte fysiske oplevelser.

- Som mennesker er vi socialt anlagte individer, der lever i flok. En del af mentaliteten kan blive rykket ind på nettet, som vi ser det med de sociale netværk. Men det betyder ikke, at vi ikke også har et liv ved siden af, siger han og tilføjer:

- Virtual Reality kan bygge bro mellem fysiske og mere virtuelle oplevelser og forstærke og udvide sanseindtryk, som vi skaber oplevelser på baggrund af.

Hvis du allerede har et par virtual reality-briller og vil se, hvordan det ser ud på festivalen, er der en guide her.

LÆS OGSÅ: TV: 7 ud af 8 unge har aldrig hørt om Roskilde Festivalens såkaldte 'hovednavn'

LÆS OGSÅ: Musikredaktørs dom over Roskilde 2016: De har misset nutiden

LÆS OGSÅ: TV: Fyr prøver virtual reality-porno - kan ikke stoppe med at grine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress