Af - 11/09-16 17:42

Verden griner af Apples nye 'AirPods'Verden griner af Apples nye 'AirPods'

De er grimme, og de bliver bare væk, lyder kritikken.

Bildstrecke im Grossformat »

Da Apple i sidste uge løftede sløret for den længe ventede iPhone 7, var der også et par andre nyheder til hungrende fans af elektronikgiganten.

Deriblandt de nye AirPods - et par hovedtelefoner, der minder meget om Apple-klassikeren, der følger med til en ny iPhone. De her er bare trådløse, og så koster de 159 dollar (godt 1.000 danske kroner).

LÆS OGSÅ: Av! Det koster 500 kroner at høre musik og oplade din iPhone 7 samtidig

Men de penge kunne man lige så godt smide i skraldespanden, hvis man spørger mange af de tusindvis af brugere på sociale medier, der har kommenteret på det nye Apple-produkt siden lanceringen.

Mange er nemlig overbevist om, at manglen på en ledning resulterer i, at de dyre AirPods med garanti bliver væk i løbet af nul komma fem:


- Forskere har fundet ud af, hvordan AirPods vil se ud fem minutter efter, du har købt dem, skriver Twitter-brugeren Xyer.

LÆS OGSÅ: 'Vandtæt' iPhone 7 kan blive vandskadet - og du betaler

Det problem har en anden bruger fundet løsningen på:


- “Mister du altid dine Apple AirPads? Nu introducerer vi Apple-Båndet”, skriver Twitter-brugeren Dami D-S til billedet af en kvinde med pandebånd på.

En anden bruger, Yuliya Kim, skriver:

- Når først jeg får fundet de AirPods, jeg uundgåeligt vil miste, er batteritiden på fem timer opbrugt.

LÆS OGSÅ: TV: Det her frygter fans ved den nye iPhone

Men det er ikke kun det faktum, at AirPods lader til at være for nemme at miste, der plager folk. Mange mener således, at de simpelthen bare ser grimme ud uden en ledning. Nogle synes, de ligner bittesmå hårtørrere, mens andre sammenligner dem med børstehovedet på en elektrisk tandbørste.

Deriblandt Twitter-brugeren Benedikt Maier:


… Mens Jeremy Bowers pointerer, at AirPods blot er ‘en meget dyr måde at se dum ud på i et par uger, indtil du mister dem’.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Derfor fjerner Apple jackstikket


Men hey, hvem ved? Om et år eller to vil det måske være totalt mærkeligt at gå rundt med ledninger i øret. Apple har trods alt revolutioneret hele elektronikmarkedet et par gange før.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress