Af - 25/09-15 09:03

Nu kommer Apple Watch til Danmark: Sådan er detNu kommer Apple Watch til Danmark: Sådan er det

Tre tech-entusiaster, Tina Mellergaard, Hans Tosti og Emil Stahl, der allerede har Apple Watch på håndleddet fortæller om deres oplevelse med det hypede ur.

Se anmeldelsen fra Lyd & Billede herover. Læs tre brugeres dom over uret i artiklen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

I dag kommer Apples bud på det intelligente ur på markedet i Danmark - mere end et år efter den internationale lancering tilbage i september 2014. Flere danske tech-elskere er allerede tyvstartet med æblet på håndleddet.

Tina Mellergaard har haft uret på sit håndled siden juni, hvor hun købte det igennem en forhandler i England.

- Som storforbruger af tech og sociale medier, gør uret, at jeg simpelthen bruger min telefon mindre. Nu får jeg notifikationer på mit håndled, frem for at jeg som før skal fiske telefonen frem hver gang og tage stilling, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: TEST: Her er det dårlige ved Apple Watch

Hans Tosti, der har haft uret et par måneder, efter han købte det igennem en parallelimportør, bemærker samme tendens.

- Når man får Apple Watch, sidder man ikke og piller ved det og klikker rundt, som var det en ny mobiltelefon. Man smider det på armen, og så er det en forlænget del af ens telefon, siger Hans Tosti.

Den der FOMO-agtige (Fear Of Missing Out, red.) tilgang, hvor man ofte kigger på sin telefon, blot for at konstatere, at der ikke sker noget vigtigt. Det gør man mindre.

Det siger Hans Tosti.

- Jeg har indstillet til kun at få de vigtigste notifikationer på uret, så når jeg sidder sammen med andre eller arbejder, så gør det, at jeg ikke har mobilen så meget fremme som før. For uret skal nok fortælle mig, hvis der er noget vigtigt, jeg skal vide, siger han.

Emil Stahl bemærker også, at hans telefon tilbringer meget mere tid i lommen, efter han fik uret for en lille uges tid siden, hvor han købte det i Berlin.

- Hvis jeg for eksempel får en mail, kan jeg se den og beslutte, om jeg vil svare med det samme med en standard-besked eller vente. Ellers har jeg indstillet urskiven, så jeg kan se tiden, vejret, min kalender og min aktivitet, siger han.

Alle tre Apple Watch-ejere er overraskede over, hvor glade de er for aktivitets-funktionen, der holder øje med, hvor meget man får bevæget sig i løbet af en dag og eksempelvis motiverer en til at stå op og gå rundt engang imellem.

- Det var ikke en funktion, jeg havde tænkt mig at bruge, men det er ret motiverende, at den minder mig om, at jeg skal huske at stå op i løbet af arbejdsdagen, hvis jeg skal nå mit mål, fortæller Tina Mellergaard.

Hans Tosti stemmer i:

- Jeg sidder meget på mit arbejde, så det er godt med et prik på armen, der siger, nu er det en time siden, du har stået op - rejs dig lige op. Og så er man motiveret til at gå lige det længere, når man er ude med hunden, siger han.

Prisen på Apple Watch starter ved 3.099 for billigste model.

LÆS OGSÅ: Apple samarbejder med modegigant

LÆS OGSÅ: Endelig klar til verden: Nu kommer Apple Watch

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress