Af - 24/04-15 17:11

Google Maps i drillehumør: Hvad tisser Android-figuren på?Google Maps i drillehumør: Hvad tisser Android-figuren på?

På en eller anden måde er der sneget sig en ret grov joke ind i Google Maps, og den går ud over en af it-gigantens største konkurrenter.

Bildstrecke im Grossformat »

Google Maps gemmer på mange sjove ting. Måske har du set satellitbilleder af huse, der er formet på en uheldig måde, eller også har du set, hvordan folk ser fjollede ud på Street View.

Nu kan man også se, hvordan en Android-figur står og tisser på et andet kendt logo. Og det er ikke hvilket som helst logo, men det kendte æble fra konkurrenten Apple, som det går ud over.

Hvordan det er dukket op, ved man endnu ikke, men en talsmand fra Google fortæller til Daily Mail, at det ikke er noget, de bevidst har gjort. Digital Spy gætter på, at det er en kort-udvikler, der har kedet sig, og som måske skal bruge de næste dage på at frygte for sit job.

Google har fjernet logoet, hvilket kan det ses på kortet herunder. Hvis du vil se, hvordan det så ud tidligere, tag et kig i galleriet øverst i artiklen.


Vis stort kort

LÆS OGSÅ: Apple, Google og Facebook støtter op om homovielser

Det skulle være bloggen Team Android, der opdagede drillerierne i Google Maps. De skriver, at det "muligvis kunne være en eller anden form for joke fra Google's side," men de tvivler også på det.

Til gengæld har de modtaget endnu et billede af et andet sted på kloden, hvor en eller anden har leget med Google Maps. Det er meget tæt på den tissende Android-figur, og det kan du se i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Tjek Google's geniale aprilsnar her

Ifølge Daily Mail er Google's Map Maker-system skyld i, at man kan se te to ting på kortet. Her har brugere nemlig mulighed for at rette i kortet. Meningen er, at det skal gøre kortet mere præcist, men det er altså ikke tilfældet her.

Google vil hurtigst muligt få fjernet de to "rettelser" fra deres kortsystem, fortæller de til Daily Mail. I skrivende stund kan man dog stadig se dem. Men på et tidspunkt bliver Android-figuren med sikkerhed fjernet, lige som det er sket før

I 2013 var der nemlig også en dansk drillepind på spil i Googles kortsystem. Dengang skrev metroxpress om, hvordan han havde ændret navnet på 'Hans Tavsens Park' på Nørrebro i København til noget lidt frækkere. Det blev også efterfølgende rettet tilbage til det rigtige.


LÆS OGSÅ: Her er grunden til, at du kan søge efter billeder på Google

LÆS OGSÅ: Google sladrer om danskernes påske-vaner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress