Af Thomas Berger - 12/01-16 09:37

Dansk smartphone tager livtag med den traditionelle brugerfladeDansk smartphone tager livtag med den traditionelle brugerflade

ID1 er noget så usædvanligt som en dansk udviklet smartphone – men brugerfladen er langt mere interessant end hardwaren

storybild

ID1

Pris: 3.999 kr.
Web: Id2me.com
Karakter: 4/6

Danske Id2me vil gerne fortælle historien om, hvordan de med deres smartphone ID1 søger at genopfinde en brugerflade, som går lige i hjertet på en ung målgruppe. Det er de også nødt til, for som hardware betragtet er ID1 ikke særlig interessant.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Er du afhængig af din smartphone?

Designet er rent, rart og set før i plast og glas med indmad bygget op om en 1.7GHz 64-bit octa-core processor, 2 gigabyte ram og 16 gigabyte hukommelse. Skærmen er på fem tommer med en opløsning på 1080 x 1920 pixels og kameraet har en opløsning på 13 megapixel. Det er specifikationer, som ligner alle andres og hvor pris og ydelse matcher.

Det interessante er brugerfladen, som ligger oven på Android 5.1-styresystemet. Den er renset for støj, og designet til at kunne betjenes med en finger uden at skulle skifte greb om telefonen. Alle apps er arrangeret i kategorier, og hver kategori består af en cirkel med 12 apps.

LÆS OGSÅ: Sådan passer du på din mobil i vinterkulden

Ved at bevæge fingeren til siderne skiftes kategori, app’en vælges ved at bevæge fingeren op eller ned og starter, når fingeren løftes. Hver bevægelse ledsages af en lille spjæt fra telefonen, så det at finde apps efter lidt tid fornemmes som muskelhukommelse.

Det minder lidt om de gamle iPods scrollhjul, og er designet til den unge målgruppe uden hensyntagen til, at alle skal kunne lege med. Hvis du føler dig for gammel til at kunne finde rundt på en ID1, så er det fordi, du er det.

LÆS OGSÅ: Klappen er gået ned for LG

Id2me mangler at finde en måde at integrere notifikationer ordentligt i brugerfladen, for de skal stadig, som på alle andre Android-telefoner, trækkes ned fra toppen af skærmen. Det skæmmer en ellers modig designtilgang, som Id2me skal have masser af ros for.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress