Af - 22/11-15 13:23; Opdateret: 22/11-15 14:52

Ny undersøgelse: Gør Apple din iPhone langsom MED VILJE?Ny undersøgelse: Gør Apple din iPhone langsom MED VILJE?

Gør Apple bevidst de ældre iPhones langsommere, når der kommer en ny model? Ny undersøgelse sparker gang i debatten.

storybild

Nogle gange kan en mobil blive så langsom, at den er lige til at smide ud. (Billede: Polfoto/Karl-josef Hildenbrand)

Bygger Apple med vilje sine mobiltelefoner på en måde, så de holder i kortere tid, end de i virkeligheden kan, så vi alle bliver nødt til at købe den nyeste model?

Den konspirationsteori får nu nyt liv, efter en ny amerikansk undersøgelse har påpeget en opsigtsvækkende sammenhæng.

Her analyserer forskerne internetsøgninger på ordene: "iPhone langsom". Og det viser sig, at den søgning altid peaker lige inden, Apple frigiver en ny version af deres populære mobiltelefon.

Undersøgelsen, som er lavet af PhD-studerende Laura Trucco på Harvard Universitet, påstår, at Apple gennem software-opdateringerne saborterer sine ældre produkter.

- Det er slående, skriver Sendhil Mullainathan, professor i økonomi på Harvard i The New York Times.

Han bakker op om konspirationsteorien.

- Ville de fleste fabrikanter ikke elske at kunne gøre deres gamle produkter ringere, hver gang de kommer ud med en ny?

LÆS OGSÅ: Denne populære app bør du slette omgående

Teorien er, at når en bruger installerer softwareopdateringernetæt på det tidspunkt, hvor der bliver sendt en ny version af telefonen på gaden, installerer man også noget, der gør de ældre versioner ringere.

- Når du både sælger apperatet og softwaren, så er det faktisk en mulighed, skriver professoren fra Harvard.

Appel er flere gange tidligere blevet beskyldt for det, man på dansk kalder for 'planlagt forældelse'.

En britisk ekspert i iOS fra Creation Application siger dog til Daily Mail, at han ikke tror på, at Apple gør det for at ødelægge noget - tværtimod.

- Hver gang Apple sender nyt hardware på gaden (eks. ny iPhone, red.), opgraderer de som reglen også deres chips, så de er hurtigere, siger Dom Ferkin.

- Og hver år frigiver de en ny iOS (nyt styresystem). Og hvis man kører med iOS 7 på en 5 chip, kan man sammenligne det med at køre Windows X på en Windows 95, siger han.

Altså - hardwaren er langt dårligere end softwaren, og det gør telefonen langsom.

- Det er nok til at irritere brugerne, men det er nødvendigt, hvis du vil have de nye features, som Apple frigiver hvert år, siger han.


LÆS OGSÅ: Denne dyre ejendel sælger halvdelen af danskerne ikke videre!

LÆS OGSÅ: Pas på med iPhone-opdatering hvis du ikke kan lide at komme for sent om morgenen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress