Af - 18/04-16 22:05

Amazon udfordrer Netflix: Klar med ny streamingtjenesteAmazon udfordrer Netflix: Klar med ny streamingtjeneste

Netflix har tilsyneladende fået sig en ny magtfuld konkurrent - Amazon.

Bildstrecke im Grossformat »

Amazon udfordrer Netflix med streamingtjenesten 'Prime Video', som amerikanske kunder nu kan sikre sig adgang til for et månedligt beløb. Det skriver The Wall Street Journal.

LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Netflix hæver priserne

Siden Prime Video kom ud i 2011, har tjenesten kun været mulig at tilgå ved køb af et årligt Amazon Prime-medlemskab, der blandt andet også giver fri fragt på Amazon-ordrer og adgang til et musikbibliotek, for 99 dollars (ca. 650 kr.) om året.

Men nu har Prime Video vokset sig så stort, at Amazon udbyder streamingtjenesten separat for et beløb, der der svarer til omkring 60 kroner om måneden, mens et fuldt Prime-medlemskab koster 73 kroner pr. måned. Indtil videre kun i USA dog.

Med de nye månedlige tilbud går Amazon-direktøren Jeff Bezos til krig mod Netflix, mener ekspert i digitale medier Michael Pachter.

- Jeff Bezos optrapper uden tvivl våbenkapløbet med Netflix. De to tjenester kommer til at konkurrere tættere om kunderne, og Amazon har en markedsfordel ved at tilbyde hele Prime-tjenesten for kun lidt mere hver måned, siger han til The Wall Street Journal.

Prime Video giver adgang til eksklusivt indhold i form af blandt andet tv-serierne 'Transparent', 'Mozart in the Jungle' og 'The Man in the High Castle'.

I Europa er et abonnement foreløbig begrænset til Storbritannien, Tyskland og Østrig og på årlig basis.

LÆS OGSÅ: Netflix indrømmer: Her gør vi billedkvaliteten dårligere

LÆS OGSÅ: 20-årige Magnus i finalen om Netflix-drømmejobbet

LÆS OGSÅ: YES: Tre nye sæsoner af den mest populære Netflix-serie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress