Af - 18/11-16 09:11; Opdateret: 18/11-16 10:14

Har du lagt mærke til, hvad der sker med dine apps?Har du lagt mærke til, hvad der sker med dine apps?

Instagram tager video fra Vine. Facebook tager sjove ansigts-filtre fra Snapchat. Og Instagram tager Stories fra Snapchat. Sociale medier kopierer hinanden i stor stil.

storybild

Grafik: Maya Ikeda Madsen

“Instagram kopierer Snapchat,” lød det i mange overskrifter, da det sociale medie Instagram lancerede funktionen Stories, der virkede meget bekendt. Muligheden for at dele personlig video i højkantsformat med tekst henover ligner nemlig til forveksling, det man kan i Snapchat.

Instagram lancerede i august måned Stories, der af flere kaldes en kopi af Snapchat Stories-funktion.

Og det er bare et af mange eksempler på sociale medier, der bliver særdeles inspirerede af hinanden. Det siger Rasmus Fisker fra bureauet MediaCom, hvor han i en årrække har fulgt udviklingen indenfor sociale medier.

- Personligt undrer jeg mig over, at der kan foregå kopiering på så åbenlys en måde, som når Instagram får en ny funktion, der hedder Stories og ligner Snapchats stories så meget, siger han.

LÆS OGSÅ: Instagram 'stjæler' ikonisk funktion fra Snapchat

En særlig detalje i Instagrams udgave af Stories blev i begyndelsen af november så sjovt nok kopieret af Snapchat. Og på den måde foregår der masser af heftig “inspiration”. De mange medier kæmper nemlig om at blive den store spiller, der sidder tungt på forbrugernes data.

- Jeg synes, det er et problem for os brugere. Det inviterer ikke til kreativitet og udvikling. Det er nemmere at opkøbe nogen eller kopiere, end det er at opfinde noget selv, siger Rasmus Fisker.

Facebook lancerede denne måned "masker" når man sender Live. Funktionen er endnu ikke tilgængelig for alle og minder meget om Snapchat lenses.

På den anden side kan nogle måske sætte pris på, at de kan få dækket deres behov i ét socialt medie, frem for at skulle ind i en hel række af apps.

Men den heftige konkurrence kan være dødsstødet for nogle sociale medier.

Eksempelvis bliver videoappen Vine nu lukket. Analyser har peget på, at det gik hårdt udover appen, da Instagram i 2013 lancerede video. I det øjeblik var Vine ikke længere unik. Og det gik galt for Vine, fordi appen holdt op med at udvikle sig, mener Rasmus Fisker.

Han peger på, at Twitter er et andet socialt medie, der er truet.

- Jeg tror der er rigtigt mange af de sociale medier vi har i dag, som kommer til at dø ud, siger han.

- På længere sigt vil det ikke være holdbart, at sociale medier kopierer hinanden. Hvis de gør det, vil det være for nemt for nogle andre at lave noget nyt og spændende, der vokser ekstremt hurtigt, ligesom Snapchat gjorde det, da de kom frem.

LÆS OGSÅ: Kæmpe hype: Så vilde er Snapchat-brillerne

LÆS OGSÅ: Nye tal: Instagrams nye feature har ikke skadet Snapchat

LÆS OGSÅ: Ekspert om ny krig: Snapchat vil altid være kongen af Stories


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress