Af Thomas Berger - 07/04-15 10:07

TEST: Samsung Galaxy S6 har masser af kantTEST: Samsung Galaxy S6 har masser af kant

På lørdag lancerer Samsung deres nye flagskibstelefon Galaxy S6 Edge – vi har prøvekørt den.

storybild

Pris: fra 6.495 kr.
Web: Samsung.dk
Karakter: 5/6

Galaxy S6 Edge er noget så usædvanligt som en Samsung-telefon, der i materialevalg matcher sin pris. Rammen er af aluminium, bagsiden af Gorilla Glass og skærmen buer i begge sider, hvilket skaber en æstetisk tiltalende effekt.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Disse Samsung-telefoner skal tage livet af Apples iPhone

Prisen for designet er imidlertid, at du ikke længere selv kan skifte batteri på telefonen, den er ikke vandtæt og du kan ikke benytte hukommelseskort. Til gengæld har Samsung trådt speederen i bund i forhold til indmaden, der blandt andet byder på en 2.1GHz 64-bit Quad core processor og en 1,5 GHz Quad Core processor flankeret af tre gigabyte ram og op til 128 gigabyte hukommelse.

Galaxy S6 Edge er med andre ord virkelig hurtig, og æder sig gennem selv de tungeste apps og spil uden at blive forpustet. Kameraet på 16 megapixel er ligeledes fremragende – dels er betjeningen væsentlig forenklet, men det nye objektiv med en F1.9 blænde lader dig også tage gode billeder selv i tvivlsomt lys.

LÆS OGSÅ: Datatilsynet kræver svar fra Samsung

Den 5,1 tommer HD Super AMOLED skærm med en opløsning på 1.440 x 2.560 pixel leverer et flot, kontrastfyldt billede, og Samsung har virkelig lagt sig i selen for at rydde op og ud i brugerfladen. Men endnu har de ikke fundet noget fornuftigt at bruge de buede skærmkanter til – de kan vise klokken, eller, når telefonen ligger med skærmen nedad, lyse op i en bestemt farve alt efter hvem der ringer.

LÆS OGSÅ: Look-a-like: Så meget ligner ny Samsung-mobil iPhone 6

Så udover at den buede skærm får Galaxy S6 Edge til at tage sig ekstra lækkert ud, så er der endnu ikke noget godt argument for at smide de 1.000 kr. på disken, som du får lov at betale ekstra i forhold til den almindelige Galaxy S6, der på rene specifikationer kan det samme – og faktisk også tager sig godt ud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress