Af Thomas Berger - 22/11-16 08:32

Stationære computere kan være kønneStationære computere kan være kønne

TEST: HP leverer med Pavillion Wave en computer, du ikke er flov over at have stående fremme.

storybild

Stationære computere behøver ikke være grimme, og HP leverer med Pavillion Waves trekantede, stofbeklædte form et godt bud på en æstetisk tilfredsstillende maskine – som samtidig er meget støjsvag.

Men maskinen snyder også lidt på billeder, hvor du for eksempel ikke kan se murstenen af en strømforsyning, som du skal finde plads til under skrivebordet. Du kan heller ikke se, hvordan det æstetiske lider overlast, det øjeblik du har behov for at koble kablede enheder til dyret.

Toppen på maskinen er en såkaldt parabolsk reflektor, der fungerer som en 360 graders indbygget højttaler, som B&O har stået for at finjustere. Og heldigvis for det. Det danske firmas indsats redder nemlig lyden fra at være katastrofal til blot at være rædsom.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du det perfekte insta-billede af supermånen

Pavillion Wave fås i to konfigurationer. En lille model baseret på en Intel Core i3 processor og integreret Intel HD Graphics 530, og en lidt større med en Intel Core i5 processor og et AMD Radeon R9 M470 grafikkort. Begge modeller er forsynet med otte gigabyte ram.

Uanset konfiguration er der imidlertid ikke tale om et regulært muskelbundt af en computer, som æder de seneste computerspil til morgenmad. Det her er en familiemaskine til alle de daglige behov som internet, streaming, netbank, lektier, YouTube med videre – vel og mærke til den familie for hvem en bærbar computer ikke er en tiltalende løsning.

LÆS OGSÅ: Dennis, Jesper og Adam har succes med deres rengøringssvar på Airbnb

Du kan uden de store anstrengelser få mere rå ydelse for de samme penge, som HP vil have for Pavillion Wave – men så har du heller ikke lyst til at have resultatet stående fremme.
Thomas Berger

Pris: fra 4.999 kr.
Web: Hp.dk
Karakter: 4/6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress