Af - 01/10-15 10:51

TV: Så vildt bliver dit nye Facebook-profilbilledeTV: Så vildt bliver dit nye Facebook-profilbillede

Facebook vil være med på beatet. Derfor ændrer de nu på deres mobile setup.

For at holde fast i at være et af de førende sociale medier, fornyer og ændrer Facebook sig hele tiden. Og nu skal vi til det igen.

Denne gang er det deres mobile design og setup, der bliver ændret på, og Facebook varsler tre ændringer. Det oplyser Facebook Media.

LÆS OGSÅ: Arg! Facebook nede TO gange på én uge

Flere og flere ser og bruger videoer på Facebook som en del af deres daglige gøren og laden på det sociale medie. Derfor lytter Facebook nu til deres brugere.

Nu kan du nemlig lave et kort videoklip med dig selv, og bruge det som profilbillede.

Ja, du læste rigtigt. Ligesom du har kunne på Snapchat et stykke tid, kan du nu filme dig selv lave et skørt ansigt og bruge det som dit profilbillede.

LÆS OGSÅ: Zuckerberg undskylder: Derfor gik Facebook ned

Derudover kan du også ændre dit profilbillede til helt særlige begivenheder.

Du kan således oprette et midlertidigt profilbillede, som viser, hvad du laver lige her og nu. Er du for eksempel på ferie, kan du lægge et billede op af dig selv med en farverig cocktail ved poolen, som kun bruges som profilbillede, mens du er på ferie.

LÆS OGSÅ: Bliver du også drevet til vanvid af de nye Snapchat-filtre?

Desuden vil du få mere kontrol over, hvad andre kan se på din profil. Øverst vil der komme en bjælke, hvor du bestemmer, hvad der skal være i fokus. De fem bedste billeder af dig selv, hvor du arbejder eller går i skole. Det er helt op til dig.

Sidst men ikke mindst ændrer Facebook på designet, så du for alvor kommer i fokus. Dit profilbillede bliver både gjort større og bliver centreret.

De nye Facebook-funktioner kommer først i England og i Californien, men bliver stille og roligt introduceret i andre lande.

LÆS OGSÅ: Her er svaret: Sådan skal du oplade din telefon

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress