Af - 18/08-15 21:55

Dette foto har skaffet 14-årig dansker over 550.000 likes på et døgnDette foto har skaffet 14-årig dansker over 550.000 likes på et døgn

En ung dreng fra Hillerød har fået ekstra meget opmærksomhed på sin Instagram-profil.

Bildstrecke im Grossformat »

14-årige Anders Dunning fra Hillerød fik sig noget af en overraskelse mandag aften.

Klokken 18.00 publicerede fotodelingstjenesten Instagram nemlig et af hans billeder. Og tirsdag aften - et døgn senere - har billedet fået over 558.000 likes, og Anders Dunning har fået 19.000 nye følgere på det sociale medie.

Det skyldes, at Instagram kører en serie for tiden, der hedder #hellomynameis, og der havde de så valgt Anders' billede.

- Jeg synes, det er meget overvældende, og jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt det er gået det seneste døgn. Det er super fedt, at man kan komme ud til så mange mennesker bare ved at poste et billede. Jeg har været aktiv på appen i et halv års tid nu, jeg havde dog aldrig regnet med, at jeg ville nå så langt, siger den unge mand til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Hvilket billede reagerer fyrene bedst på? Få svaret her

LÆS OGSÅ: Ulden hårtrend hitter på Instagram - Hot or not?

På selve opslaget skriver Anders, at han i bund og grund er en lidt genert fyr, og at han kan være så genert, at han ikke tør at tale med baristaen, hvis han er på cafe. Men han synes også, at det har hjulpet på genertheden at have sin profil på Instagram, hvor han deler sine billeder.

Billedet og den meget ærlige opdatering har fået folk til at reagere meget positivt. Eksempelvis skriver en bruger:

- Jeg håber, at du overvinder dit problem. Godt arbejde og held og lykke

Og der er mange flere lignende kommentarer. Den 14-årige Anders Dunning er rigtigt glad for den positive feedback.

- Jeg er ikke vant til så meget opmærksomhed og synes derfor godt, det kan være lidt overvældende engang imellem. Dog synes jeg også, det er super fedt at så mange mennesker vælger at følge med i de ting, jeg vælger at lægge ud.

LÆS OGSÅ: Forbrugerstyrelsen vil styrke de unge på sociale medier

LÆS OGSÅ: Troede ikke sine egne øjne: Fandt dobbeltgænger på Instagram

Han fortæller, at både familie og venner er rigtigt begejstrede på hans vegne.

- Mine forældre kendte ikke særligt godt til min profil, før jeg fortalte dem, at jeg ville blive 'featured' på Instagrams profil, men de synes, det er helt utroligt, hvad der er sket det sidste døgn.

Og har de mange nye følgere og ekstra eksponering så lagt ekstra pres på den unge mand? Det korte svar er - nej.

- Før Instagram postede billedet med mig havde jeg omkring 11.000 følgere, jeg er nu tæt på at nå de 30.000 hvilket er helt fantastisk. Jeg føler da at der er lidt mere pres på nu hvor jeg er kommet op på så mange følgere, dog ser jeg det som en fritidsinteresse, som jeg gerne vil have sjov med at dyrke.

Du kan se flere af Anders' flotte billeder på hans Instagram-profil ved at klikke her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress