Af - 23/08-16 18:12

Ny forskning: Derfor skal du ikke skrive noter på din pcNy forskning: Derfor skal du ikke skrive noter på din pc

Det er ikke smart at sidde med computeren fremme i undervisningen.

storybild

(Billede: Eric Bailey)

Hvis du gerne vil sørge for, at du husker de ting, du får at vide i undervisningen, så skal du skrive notater med pen og papir og ikke på computeren.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe hjerneforskere ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, skriver NRK.

LÆS OGSÅ: LA vil flytte mobberen fra skolen

Forskerne brugte en såkaldt sensorhætte med 256 elektroder, som kunne måle hjerneaktiviteten hos 20 studerende.

Her kunne de se, at dem der brugte papir og blyant tilsyneladende aktiverede hjernen på en måde, der gjorde dem mere modtagelige overfor indlæring end dem, der brugte computer.

- Vi får flere muligheder for at huske. Ved at bruge en pen eller blyant er der mere aktivitet i den senso-motoriske del af hjernen, siger Audrey van der Meer, der har lavet studiet sammen med Ruud van der Weel.

LÆS OGSÅ: Forældre: Skolebestyrelser har været for sløve med strategi mod mobning

Det er formentlig det, at man bevæger sig, mens man skriver, der hjælper på indlæringen.

- Så snart der er bevægelse involveret, bliver der aktiveret flere sanser. Det skaber kontakt mellem de forskellige del af hjernen, og derfor bliver det lettere at huske, og vi lærer bedre, siger forskerne, ifølge NRK.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress