Af - 21/09-16 21:03

Professor: Derfor skal du huske at kysse løs hver dagProfessor: Derfor skal du huske at kysse løs hver dag

Det er vigtigt at kysse. Hver eneste dag. Det styrker nemlig dit parforhold - og dig selv. Det fastslår professor.

storybild

(Billede: Scanpix/lev Dolgachov)

Tunge-, tante- eller kindkys. Der findes mange måder at kysse sin partner eller flirt på. Og det er vigtigt at holde kysselæberne i gang.

Ifølge professor ved Oxford University, Rafael Wlodarski betyder kysset nemlig alt, når det kommer til at vurdere en potentiel partner, og når der skal holdes blus i parforholdet. Det skriver Forskning.no.

– Når man kysser, frigives hormonerne dopamin og oxytocin i hjernen. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet, netop fordi det skaber en følelse af samhørighed, tillid og kærlighed. Der er ganske enkelt en sammenhæng mellem hyppigheden af kys og tilfredsheden i et parforhold, siger Rafael Wlodarski.

Undskyldning for at komme helt tæt på
Ifølge ham er det at kysse en undskyldning for at komme tæt på hinanden og for at dufte til hinanden. Vi foretrækker nemlig at kysse med dem, som vi genetisk passer godt sammen med.

- Kysset spiller en vigtig rolle i vurderingen af en partner. Vi gør det for at teste, om vores partner er et genetisk godt match, og om personen er sund eller rask, forklarer han.

Rafael Wlodarski har testet 724 personer, der var i et forhold for at finde ud af, hvornår kysset er vigtigst.

Kærlighed vedligeholdes med kys
Her viste det sig, at det var vigtigt for mange at kysse for at vedligeholde kærligheden. Til gengæld var den seksuelle ophidselse sekundær årsag til at kysse.

Desuden viste undersøgelsen også, at det første kys har stor betydning for folk, der er på udkig efter et længerevarende forhold. Hvis kysset er dårligt, kan det betyde, at interessen for den anden person daler.

Hos folk i alderen 25-45 år kysser syv ud af 10 dagligt. Personer der er over 70 år gamle har i gennemsnit kysset 11.000 minutter i løbet af deres liv.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Drake og Rihanna kyssede på scenen

LÆS OGSÅ: Justin Bieber på kærlighedsferie: Fanget med bukserne nede igen, igen, igen

LÆS OGSÅ: UHYGGELIGT: Så mange kvinder rages på i nattelivet

LÆS OGSÅ: Geggo blander sig i kyssedebat: - Jeg kysser mit barn lige på trutteren

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress