Af - 13/02-16 11:41

Sprogeksperter: Derfor må du ikke sige 'neger'Sprogeksperter: Derfor må du ikke sige 'neger'

Der er simpelthen for meget historie i udtrykket.

Bildstrecke im Grossformat »

Her er et lille overblik over nogle af de ting, der tidligere er blevet diskuteret om race.

Et radioprogram på Danmarks Radio er kommet frem til, hvorfor man ikke bør bruge ordet 'neger' om folk, der har afrikansk baggrund.

Det skriver dr.dk.

Efter talrige henvendelser fra lyttere har Sproglaboratoriet på radioens P1 hørt to forskere om man kan bruge ordet 'neger' om en sort person.

Selve ordet kommer oprindeligt fra nigrum, der betyder sort på latin, og derfor mener mange, at det er ligeså godt at sige neger, som det er at sige sort om folk, der har afrikanske rødder

LÆS OGSÅ: Satiriker revser danskerne: ‘Jeg har da ret til at sige neger.’ Nej, gu’ fanden har du ej!

Det mener formand i Dansk Sprognævn og professor i dansk sprog dog ikke, at man kan.

Ifølge ham er det umuligt at bruge ordet 'neger' uden samtidig at lægge en masse historie i betegnelsen. Primært fra tiden, hvor hvide europæere koloniserede Afrika og tog flere af det oprindelig folk som slaver.

- Ord bærer rundt på deres historie. På et tidspunkt var de sorte underprivilegerede, det var de jo langt op i 50’erne, og det er de jo nogle steder endnu. Går man tur i Paris’ gader, kan man godt se, hvem der spuler dem. Historien er ikke slut endnu. Derfor gør det lidt ondt på nogle, siger Jørn Lund ifølge dr.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Negerboller’ fjernes fra svensk ordbog

Rikke Andreassen, der er specialist i race og køn er enig med formanden for Dansk Sprognævn. Hun peger på, at folk, der gerne vil sige ordet nogle gange ikke gør det for at ribbe op i historien om slaver, men snarere i kamp mod politisk korrekthed.

I en selvbestaltet protest mod politisk korrekthed vil jeg til at bruge ordene "neger" og "spanioler" og spise Haribos sorte piratos #dkpol

Det skrev Esben Lunde Larsen (V) i begyndelsen af 2014 på twitter-profil.

Ordet neger er ikke direkte racistisk, men snarere uheldigt.

- Den måde, vi ser racisme på i Danmark, handler meget om intention. Hvis du har en intention med noget, så er det racistisk, men hvis du bare sagde ’neger’, fordi du ikke vidste, hvad du ellers skulle sige, så er det ikke, siger forskeren til dr.dk.

LÆS OGSÅ: Lille Per's far griner af svensk Pippi-censur

Manglen på den historiske kontekst kan nogle gange komme til at ramme dem, som ordet neger klynger sig til. Nemlig dem, der er mørke i huden. Også selv om intentionen ikke er ment så slemt fra de, der bruger udtykket. Derfor bør man måske tænke over, om man ikke kunne sige noget andet, mener forskeren.

- Det handler måske ikke så meget om, hvad den person, der sagde ’neger’ følte indeni, men hvad gør denne her betegnelse ved de mennesker, det bliver sagt om, siger Rikke Andreassen fra RUC ifølge dr.dk.

LÆS OGSÅ: TV: Svensk tv censurerer Pippi Langstrømpe

LÆS OGSÅ: Model-direktør om Facebook-brøler: Derfor kaldte jeg Basim neger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress