Af - 01/07-16 11:05

Forskere jubler: Derfor heler ozonlagetForskere jubler: Derfor heler ozonlaget

Der er måske håb forude. Forskere har nemlig konstateret, at ozonlaget er i bedring. Her er forklaringen.

storybild

(Billede: Stine Munk Jensen)

Vores skjold mod Solens skadelige uv-stråler er ozonlaget. Og vi har i mange år hørt om, hvordan det svinder ind, og vi derfor står over for en katastrofe.

Men nu er der måske håb forude. Et forskerhold fra University of Leeds har nemlig observeret, at et hul i ozonlaget er blevet mindre.

Det fortæller en af lederne bag det nye studie, lektor Anja Schmidt ved University of Leeds, ifølge videnskab.dk.

- Ozonlaget er nu begyndt at hele over Antarktis. Vores arbejde viser, at Montreal-protokollen er en succes, som har givet en løsning på et globalt miljøproblem, siger hun om forskningen, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Montreal-protokollen fra 1987 indførte et stop for udledningen af ozonnedbrydende gasser - blandt andre freon, som tidligere blev brugt i køleskabe og spraydåser. Og det er det, der ifølge forskerne er forklaringen på, at ozonlaget nu heler.

LÆS OGSÅ: Så er det ved at være tid, men: Solcreme kan ødelægge din sæd

Hullet i ozonlaget over Antarktis var fra år 2000 til september 2015 skrumet med fire millioner kvadratkilometer - et område svarende til Indiens areal, lyder det fra forskerne, som også kunne konstatere, at laget flere steder var blevet tykkere.

Hos DMI glæder man sig over nyheden:

- Det er et virkelig godt og gennemarbejdet studie, og det er første gang, man ser en egentlig genopretning i den samlede tykkelse af ozonlaget over Antarktis, siger seniorkonsulent Niels Larsen fra DMI til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Dansk opfindelse kan revolutionere vindkraften

UV-stråling fra Solen har været på dagsordenen siden midten af 1980'erne, hvor man første gang konstaterede, at den menneskelige forurening var ved at nedbryde ozonlaget. Og dermed er alt liv på Jorden i fare, da strålerne blandt andet kan ødelægge arvemateriale og give kræft.

Ifølge forskerne vil det tage frem til midten af dette århundrede, førend ozonlaget er tilbage på niveauet, før vi mennesker begyndte at forurene og nedbryde det.

LÆS OGSÅ: Unge forskere skal motiveres til ophold i udlandet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress