Af - 21/09-15 08:02; Opdateret: 21/09-15 08:38

Hahaha - Kan man virkelig dø af grin?Hahaha - Kan man virkelig dø af grin?

Mavemusklerne kramper, vejrtrækningen er besværet, tårerne triller. Det lyder ikke særlig behageligt, men kan man dø af et latteranfald?

Bildstrecke im Grossformat »

Du har sikkert ind imellem brugt frasen "Jeg dør af grin", men kan man rent faktisk dø af grin? Det har Videnskab.dk forsøgt at finde på svaret på.

Svaret er dog ikke helt så lige til som spørgsmålet. For nogle mennesker kan rent faktisk godt dø af grin, men så skal de altså være virkeligt uheldige.

- Når man griner, holder man luften tilbage og skaber et højt tryk i brystkassen og hjernen. Det betyder, at der ikke løber tilstrækkeligt blod tilbage til hjertet og resten af kroppen. Det udløser en refleks, der får blodtrykket til at falde. Det er kroppens måde at sige: hold op med det pjat og læg dig ned. Gør man ikke det, risikerer man at besvime, forklarer overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital Jesper Mehlsen til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Her er appen, der kan få dig til at prutte mindre

Og Søren Peter Olesen, som er professor ved Biomedicinsk Institut, afdelingen for hjerte - og kredsløbsforskning ved Københavns Universitet er enig i at det er langt mere sandsynligt at besvime af grin end at dø af grin.

Men Jesper Mehlsen kan faktisk berette om et tilfælde fra England, hvor en ældre herre eftersigende døde af hjertesvigt efter at have grinet i 25 minutter under serien 'The Goodies'. Hans enke skulle ifølge Jesper Mehlsen have skrevet et takkebrev til serien medvirkende, for at sige tak for at hendes mand fik en så morsom afslutning på tilværelsen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Mennesker født på denne tid af året har størst chance for at få succes

Selvom både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen understreger, at det er meget usandsynligt at dø af grin, er de enige om, at latter og fysiske problemer i meget sjældne tilfælde kan være en dræbende cocktail.

Latteren kan altså blive en 'trigger' for mere alvorlige, underliggende sundhedsproblemer for eksempel arvelige hjertesygdomme, som kan blive udløst ved fysisk og psykisk stress samt følelsesreaktioner, mener eksperterne.

LÆS OGSÅ: Ung kvinde fik frataget sit kørekort: Hendes løsning får alle til at grine

LÆS OGSÅ: Sverige brækker sig af grin over dieseltyv, der sugede af det forkerte hul

LÆS OGSÅ: Kvinde i chok: - Hvem har stillet 100 havenisser foran min dør?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress