Af - 04/10-15 20:37

Ny forskning: Derfor er du og dine venner til forskellige typerNy forskning: Derfor er du og dine venner til forskellige typer

Hvordan kan det egentlig være, at du og vennerne ikke altid er enige om, hvad der er et pænt ansigt?

Bildstrecke im Grossformat »

I er vokset op side om side i samme by, og I har gået i skole sammen i årevis. I hører samme musik, og I elsker de samme film. Men når det kommer til potentielle partnere, har du og dine venner ofte helt forskellig smag.

Er det noget, du kan nikke genkendende til? Så er det faktisk ikke så mærkeligt.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Sådan opfatter andre dig ud fra dit udseende

For mens de fleste mennesker er enige om, at visse basale ansigtstræk - som for eksempel symmetri - er mere attraktivt end det modsatte, så afhænger opfattelsen af skønhed herudover rent faktisk af øjnene, der ser.

Det viser ny forskning fra Harvard universitet i USA. Her har man fundet ud af, at 50 procent af en persons ‘smag’ når det kommer til romantik, er unik for den person.

- Hvis du skulle rangere nogle ansigter efter attraktion, og jeg skulle rangere de samme ansigter, så ville vi være enige cirka 50 procent af gangene, forklarer Jeremy Wilmer, der er en af forskerne bag studiet, ifølge Time Magazine.

Men hvad afgør så de andre 50 procent? Er det mon dine gener? Nej, siger forskerne. Det undersøgte de nemlig 547 par enæggede og 214 par tveæggede tvillinger for at finde ud af.

LÆS OGSÅ: Model med Downs syndrom vil ændre vores skønhedsideal

- Vi fandt ud af, at selv om enæggede tvillinger deler alle deres gener og deres familiære omgivelser, så er de meget, meget forskellige fra hinanden i deres præferencer af ansigter, siger Jeremy Wilmer.

Men da tvillinger som regel vokser op side om side i præcis samme omgivelser, kan man heller ikke konkludere, at ting som omgangskreds eller forældrenes udseende er det afgørende.

Derimod mener forskerne, at det er helt unikke oplevelser og de tilhørende tanker, der afgør folks type.

- Tidligere forskning har vist, at hvis du tager et ansigt og sammenligner det med positiv information, så vil det ansigt se mere attraktivt ud. Ansigter, der ligner det, vil også se mere attraktive ud og omvendt, siger Laura Germine, der også er en af forskerne bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Sådan ser den perfekte kvindekrop ud: 18 lande – 18 vidt forskellige svar

Så næste gang, du er i byen med vennerne eller veninderne, så behøver du altså ikke lade dig skræmme af, at de måske ikke lige kan se det smukke i ham eller hende der oppe i baren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress