Af - 29/04-15 18:01

NYT STUDIE: Kvinder er lige så liderlige som mændNYT STUDIE: Kvinder er lige så liderlige som mænd

To tyske forskere viser med et eksperiment, at kvinder har samme lyst til sex med fremmede som mænd.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens mænd er klar til at hoppe på alt med en puls, så skal kvinder kurtiseres og forkæles før, end de er klar på noget fræk lagen-gymnastik med en fremmed.

Nogenlunde den forestilling har mange formentlig om forskellen på sexdriften hos han- og hunkøn, og forskning har da også tidligere understreget denne forskel i liderlighed ganske klart.

Men et nyt tysk studie offentliggjort i Archives of Sexual Behavior viser, at kvinder under de rette omstændigheder er lige så lystne som mænd.

Forskerne Andreas Baranowski og Heiko Hecht satte seks mænd og otte kvinder til at henvende sig til henholdsvis 119 og 162 personer af modsatte køn på enten et universitets-campus eller en natklub med en forespørgsel om enten en date eller sex.

Her viste resultaterne tydelig forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på sådanne frække forespørgsler. Eksperimentet følger ifølge de tyske forskere tråden fra studier fra 1978 og 1982, hvor samme type forsøg viste, at ingen kvinder takkede ja til sex, mens omkring to ud af tre af mændene ikke holdt sig tilbage.

Klar på sex
Men under andre rammer forsvandt disse store forskelle helt.

De to tyske forskere foretog endnu et eksperiment: 60 mænd og kvinder blev inviteret ind én ad gangen i et rum, hvor de hver fik ti billeder af personer af modsatte køn, som de fik fortalt allerede havde sagt ja til enten en date eller sex.

Derefter skulle deltagerne blot vælge, hvilke personer på billederne, som de ønskede enten at date eller have sex med.

I disse sikre rammer var andelen af kvinder som takkede ja til en date eller sex stort set ens med mændenes.

100 procent af mændene var klar på sex, mens hele 97 procent af kvinderne var friske på uforpligtende sex med mindst én af de ti personer på billederne. I gennemsnit valgte de 97 procent af kvinderne næsten tre mænd til et frækt stævnemøde, mens mændenes gennemsnit var lige over tre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress