Af - 24/11-16 22:41

Ny forskning: Playboys er oftere mentalt forstyrredeNy forskning: Playboys er oftere mentalt forstyrrede

Mænd med traditionelle maskuline værdier er mere tilbøjelige til at have mentale problemer, viser nyt studie.

storybild

Mænd, der i høj grad lever efter ‘traditionelle’, gammeldags maskuline normer, som for eksempel stræber efter promiskuitet og magt over kvinder, er mere tilbøjelige til at have psykiske problemer.

Det viser ny forskning publiceret i det amerikanske tidsskrift Journal of Counseling Psychology, skriver American Psychological Association.

LÆS OGSÅ: Seerne raser over sexisme i 'Den Store Bagedyst': Her er DRs svar

Forskerne bag studiet har analyseret uddrag af undersøgelser med knap 20.000 deltagere (primært hvide mænd). De har holdt forsøgspersonernes mentale helbred op mod, hvordan personerne forholder sig til 11 oplistede punkter, der af eksperter opfattes som værende ‘traditionelt maskuline’.

Forskerne har herefter inddelt mental sundhed i tre kategorier: negativ mental sundhed (som depression), positiv mental sundhed (som tilfredshed med livet) og psykologisk hjælpsøgende (som at tage initiativ til at opsøge en psykolog).

Studiet konkluderer, at der er en klar sammenhæng mellem negativ sundhed og mænd, der ‘lever efter’ de ovenstående 11 maskuline punkter. Dette er især gældende for tre af punkterne: mænd, der stoler blindt på sig selv, som lever playboy-livet og som søger magt over kvinder.

LÆS OGSÅ: Har din kæreste denne egenskab, giver han dig sjældent orgasme

- De maskuline normer med playboy-livsstil og magt over kvinder er dem, der er tættest på opfattelsen af en sexistisk attitude, siger forskningsleder Y. Joel Wong fra Indiana Universitet.

- Den robuste sammenhæng mellem overensstemmelse med disse to normer og negativ mental sundhed understreger idéen om, at sexisme ikke blot er socialt uretfærdigt; det kan også have en skadelig virkning på folk, der har sådanne attituder, supplerer han.

Hans forskningshold konkluderede desuden, at disse mænd samtidig er mindre tilbøjelige til at søge behandling (se punktet ‘at stole blindt på sig selv’).

LÆS OGSÅ: Kontroversiel guide: Sådan er du utro uden at blive opdaget

- Overordnet set har individer, der er i overensstemmelse med maskuline normer, tendens til at have et svagere mentalt helbred, og der er mindre sandsynlighed for, at de søger psykologisk hjælp, siger Y. Joel Wong.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress