Af - 16/03-16 06:18

Gik du sent i seng? Det kan måske ses på vægtenGik du sent i seng? Det kan måske ses på vægten

Ny forskning viser, at vægten går op, hvis man falder sent i søvn. Se her, hvor meget, man tager på.

Bildstrecke im Grossformat »
Klik dig gennem galleriet for at læse ni gode råd til, hvordan du sover bedre. Få så lidt lys som overhovedet muligt tæt på sengetid. Lys – som for eksempel kan komme fra en iPad - reducerer melatoninudskillelsen. Melatonin er et søvndyssende hormon. - Kroppen skal have mørke for at udvikle melatonin, som er ens eget sovemedicin. Det udskilles først, når rummet er mørkt, siger Jesper Højager Fabech Bille, der er afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. Vent på, at Ole Lukøje viser sig, mens du hører naturlyde, som fuglefløjt, skovlyde eller bølgeskvulp. Det behager hjernen. Kilde: Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt – hele natten' Vores døgnrytme bliver fra naturens side af styret af lys og mørke. Vi er ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen bygget til at leve ved ækvator med 12 timers lys og 12 timers mørke. Derfor behager det hjernen, hvis du går i seng til rødt lys - det simulerer en solnedgang. - Rødt lys, når du skal sove, vil få hjernens aktivitetsniveau til at falde ned, siger Mikael Rasmussen. - Det ideelle lys at sove i er fuldstændig mørke. Derfor er det hamrende vigtigt, at du har et mørklægningsgardin. Det søvndyssende hormon melatonin bliver kun udskilt, i al den tid, det er mørkt, så hvis du har lyse gardiner, stopper udskillelsen, når solen står op, siger Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt - hele natten'.. - Det er uhensigtsmæssigt at bruge snooze-knappen, for det nedsætter din søvnkvalitet, fordi det fragmenterer søvnen. Du kommer op og bliver vågen og falder i søvn igen, siger Mikael Rasmussen. Han råder i stedet folk til at have en længere total sovetid. Det er ikke en rar oplevelse at vågne brat, og derfor er det helt klart en bedre oplevelse at blive vækket mere blidt, fortæller søvnekspert Mikael Rasmussen. Han forslår, at du kan blive vækket at naturlyde – for eksempel lyde fra skoven - eller klassisk musik. Du får også en optimal vækning, hvis du bliver vækket af lys, der bliver mere og mere stærkt. - At blive vækket af solopgang er en human stille og rolig måde at vågne på. Hjernen vil opfange lyset og vække dig. Derfor er det godt, hvis du har en anordning med en lampe, der simulerer en solopgang, hvor lyset begynder at lyse stille og roligt 20 minutter, før du skal op, siger Mikael Rasmussen. Vask sengetøjet, så sover du bedre, fortæller Jesper Højager Fabech Bille, afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. En god nats søvn er også betinget af et godt indeklima, og derfor er det en god ide at huske at lufte ud i dit soveværelse. Kilde: Jesper Højager Fabech Bille

Det er normal viden, at det er sundere at gå tidligt i seng end at blive vågen til fuglene begynder at kvidre.

Men nu har ny forskning vist, at man rent faktisk tager på af at gå sent i seng. En af grundene til dette er, at folk, der går i seng efter klokken 23, spiser mere junkfood og drikker mere alkohol end folk, der går i seng tidligere.

LÆS OGSÅ: Sådan kan dårlig søvn i barndommen påvirke resten af dit liv

Det viser ny data fra firmaet Jawbone ifølge Metro.

- A-mennesker plejede [i vores forsøg] at spise sundere mad i det hele taget, fortæller Kristin Aschbacher, dataanalytiker fra Jawbone, om studiet.

LÆS OGSÅ: Derfor bør kvinder sove længere end mænd

Dette øgede indtag af alkohol og junkfood betyder, at folk, der går sent i seng, i gennemsnittet indtager 220 kalorier om dagen ekstra.

Ønsker man at tabe vægt, anbefales det derfor ifølge den nye forskning at gå i seng før klokken 23.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: 'Bonderøve' sover bedre end byboere

Vi håber, at dette maler et billede af, hvad en god nats søvn kan gøre, afslutter Aschbacher.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress