Af - 24/08-16 22:15

Vidste du det? Junkfood kan give dig tømmermændVidste du det? Junkfood kan give dig tømmermænd

Fed mad kan give dig tømmermænds-symptomer. Men ved at følge et par enkelte gode råd, kan du undgå dem.

storybild

Fastfood som eksempelvis burger, pizza og pomfritter kan give dig tømmermænd, forklarer en lægefaglig ekspert i fordøjelsessystemet. (Billede: Gitte Kjærbøl)

Det er fredag, og weekenden står for døren. Men i stedet for at tage i byen og skåle med dine venner i øl og drinks, har du valgt at tage en aleneaften hjemme på sofaen og stene Netflix. Så undgår du også at skulle vågne op med tømmermænd dagen efter, tænker du.

LÆS OGSÅ: AV: Så lang tid tager det at forbrænde tømmermænds-maden

Sulten og godt tilfreds med din afholdenhed vælger du at belønne dig selv med et måltid junk food. Du ringer derfor efter en pizza eller en burger. Du bestiller også lige en stor bakke pomfritter og en halvanden liter cola med. Det kan jeg godt være mig selv bekendt, overbeviser du dig selv om.

Efter at have fortærret de mange kalorier, læner du dig tilbage i sofaen træt, mæt og bøvsende. Der går ikke lang tid, før du lukker øjenlågene og falder i dyb søvn.

LÆS OGSÅ: Overrasket? Dette skal du IKKE spise med tømmermænd

Da du vågner dagen efter, er du dog slet ikke så frisk og på toppen, som du måske havde forventet. Tværtimod føler du dig luddoven og har hovedpine og kvalme.

Det er der en god forklaring på. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at få tømmermænd af junkfood.

Det skriver Women's Health, der har talt med gastroenterolog Doktor Jay Kuemmerle. Gastroenterologi er den del af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med fordøjelsessystemet.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: I denne alder er dine tømmermænd værst

Ifølge Jay Kuemmerle skyldes fænomenet junkfood-tømmermænd, at måltider som burger, pizza og pomfritter indeholder en masse mængde fedt. Kroppen bruger op mod tolv timer på nedbryde fedtet, hviklet gør én træt og doven.

Samtidig indeholder junkfood også masser af salt, der dehydrerer kroppen, hvorfor man kan opleve at få dunkende hovedpine dagen efter.

Der er dog et par enkelte gode råd, du kan følge, hvis du vil undgå at få tømmermænd af junkfood. Sørg for ikke at overspise, men indtag i stedet moderate mængder. Og husk at drik et stort glas vand eller to, når du fylder maven med fed mad, fortæller Jay Kuemmerle.

LÆS OGSÅ: 6 nemme råd: Sådan undgår du at bruge hele din løn på druk i aften

LÆS OGSÅ: Dette må være jordens værste tømmermænd: Vågnede omgivet af politifolk

LÆS OGSÅ: Otte tømmermændsfaser som alle går igennem

LÆS OGSÅ: For syv måneder siden var han kvabset og slatten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress