Af - 28/05-16 17:02

Ny forskning: Alkohol gør dig gladereNy forskning: Alkohol gør dig gladere

En meget god grund til at tage et par glas i aften.

storybild

(Billede: Bjarke bo Olsen)

Vi danskere drikker ifølge Sundhedsstyrelsen lidt for meget, men hvis man skal tro ny forskning, så giver det meget god mening - det gør os nemlig gladere.

Forskerne fra Storbritannien har brugt app'en 'The Mappiness app' til at kortlægge, hvordan glæde og alkohol spiller sammen, skriver Washington Post.

LÆS OGSÅ: LISTE: Bliver man fuldere af at blande? 6 myter om alkohol

App'en fungerer sådan, at man flere gange om dagen fortæller, hvor glad man er på en skala fra 0 til 100, og samtidig skal man fortælle, hvad man laver, og hvem man er sammen med.

Forskernes udgangspunkt var helt simpelt. De ville finde ud af, om folk mente, de blev gladere, når de drak alkohol, og der var app'en et perfekt redskab.

Den er udviklet af prestigefyldte London School of Economics, og forskerne brugte den til stille spørgsmål om alkohol og glæde til to millioner brugere.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Mænd skal passe på med alkohol ved graviditet

Efter at have analyseret svarene, kunne forskerne konstatere, at indtag af alkohol var forbundet med en stigning af glæde på 10,79 point på 0-100 skalaen.

Men da en del af glæden kunne hænge sammen med, at man blev gladere af at være i gode venners lag, kontrollerede forskerne tallene, og så faldt glædes-niveauet på grund af alkohol noget, men samlet set steg ens følelse af glæde stadig med fire point på 100-skalaen.

LÆS OGSÅ: Her kan du nu få 5.500 i bøde for at drikke vand på gaden

En effekt som forskerne er sikre på, alkohol skal have æren af.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress