Af - 27/12-15 18:24

Dating: Forskere har fundet de største 'dealbreakere' for mænd og kvinderDating: Forskere har fundet de største 'dealbreakere' for mænd og kvinder

Studier viser, at vi har det med at lægge mere vægt på de små, negative ting i en partner end på de store, positive ting.

Bildstrecke im Grossformat »

Her er blot et par af de eksempler, der kan tænde en potentiel partner af.

‘Han skal have selvtillid og være sjov.’ ‘Hun skal være god i sengen og ikke være for krævende.’

Vi har alle sammen nogle foretrukne karaktertræk ved en potentiel partner, som vi stræber efter, når vi dater. Men dybest set er det vigtigste jo, at ‘pakken’ som helhed er god - og så behøver vi ikke at hænge os i detaljer. Vel?

LÆS OGSÅ: Derfor må du aldrig stalke din ekskæreste på Facebook

Sådan vil de fleste nok tænke. Men faktisk betyder de små ting mere for os, end vi bilder os selv ind. I en serie af seks studier på området foretaget på blandt andre Western Sydney University, Indiana University og Rutgers University konkluderes det, at både mænd og kvinder har såkaldte dealbreakere, der spænder ben for et parforhold - og at vi ofte lægger mere vægt på dem end på det positive ved den anden person. Det skriver Wall Street Journal.

Studierne viser blandt andet, at kvinder generelt har flere dealbreakere end mænd. Det skyldes muligvis, at det er dem, der bliver gravide, hvilket gør det ekstra vigtigt for dem, at det er den helt rigtige partner, de har valgt. Desuden viser studiet, at folk, der opfatter sig selv som værende ‘en god fangst’, har flere dealbreakere.

LÆS OGSÅ: LISTE: 8 huskeregler der giver dig bedre sex

Forskerne har bedt 5.541 voksne, amerikanske singler om at forholde sig til en liste med 17 forskellige, negativer persontræk og bedømme, om det er en dealbreaker eller ej.

For begge køn viser det sig, at ‘uorganiseret/rodehoved’ skarpt forfulgt af ‘doven’ er de største dealbreakere på listen. Derudover vægter ‘lav sexlyst’ højere hos mænd som en dealbreaker, mens kvinder fokuserer mest på at undgå ‘dårlig sex’.


Kilder: Western Sydney University, Indiana University, University of Florida, Singapore Management University, Rutgers University og Wall Street Journal.

LÆS OGSÅ: 'Undgå' fuldkorn på dates – din partner vil takke dig for det

Så hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af ovenstående dealbreakere, så står du ikke alene. Men hvis du er i tvivl om, om du er for kræsen, så har parterapeut Michael Boman et godt råd:

- Spørg dig selv, hvad din bedste ven ville sige. Det hjælper dig med at være objektiv, siger han til Wall Street Journal.

Du kan læse mere om, hvordan du tackler dealbreakere i et forhold her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress