Af - 27/08-15 11:35; Opdateret: 28/08-15 07:35

Ny forskning: Så let kan du tabe 4 kilo på 12 ugerNy forskning: Så let kan du tabe 4 kilo på 12 uger

Det behøver ikke at være så svært, viser ny forskning.

Bildstrecke im Grossformat »

Maden står på bordet og dufter, og du er sulten. Med nærmest glubsk appetit er du klar til at kaste dig frådende over lækkerierne, men 30 minutter før du gør det, så drik en halv liter vand.

Så simpelt er rådet fra et nyt britisk studie fra University of Birmingham, der rent faktisk har testet det ikke just nye råd: Og resultatet er opløftende, hvis man ønsker at tabe sig.

Det skriver The Mirror.

LÆS OGSÅ: Sundhedstrip: Sam Smith så 'Super Size Me' og er nu gået i panik

Overvægtige voksne tabte sig således i snit 4,3 kilo på 12 uger ved at følge metoden inden de store måltider i kombination med en ændret kostplan. Forskerne valgte nemlig at tilknytte vægtkonsulenter, som kunne hjælpe deres overvægtige testpersoner med at ændre livsstil og øge andelen af motion.

De, der drak vand før hvert store måltid, tabte i gennemsnit 4,3 kilo.

De, der kun drak vand før ét måltid eller slet ingen, tabte 'kun' tre kilo i snit. Altså var méreffekten ved at drikke vand før hvert måltid 1,3 kilo.

Forskerne jubler over resultatet og mener, at man decideret bør køre kampagner for at få briterne til at drikke en halv liter vand inden de store måltider.

- Bare drik en halv liter vand tre gange om dagen, inden de store måltider, det kan hjælpe med at reducere din vægt.

- Det er noget, der ikke kræver en stor indsats at få integreret i en meget travl hverdag, siger Helen Parretti, der har været med til at foretage undersøgelsen.


Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Obesity'.

LÆS OGSÅ: Mobbet til selvmords-forsøg med sin vægt: Nu er pigerne vilde med ham

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress