Af - 02/07-15 21:56

Traumer fra barndommen seksdobler risikoen for at skade sig selvTraumer fra barndommen seksdobler risikoen for at skade sig selv

Ny forskning kaster lys over, hvorfor unge skader sig selv. Samtidig viser den, at trøst og samtale kan mindske risikoen for selvskade markant.

storybild

Selvskade er meget udbredt blandt danske unge. (Foto: Wikipedia/Creative commons)

Risikoen for at unge gør fysisk skade på sig selv er seks gange højere, hvis de enten har været mishandlet, mobbet eller har været udsat for andre alvorlige traumatiserende begivenheder, sammenlignet med unge der ikke havde nogen form for traumatiske oplevelser i barndommen.

LÆS OGSÅ: Teenagedomstol på Facebook: Du skal nok lige tabe dig 7 kg

Det skriver forskerne Katrine Schjødt Vammen & Mogens Nygaard Christoffersen i den nye bog 'Unges selvskade og spiseforstyrrelse'.

Problemet med unge, der skærer i sig selv eller på andre måder gør varig skade på sig selv, er ganske stort, og tidligere undersøgelser viser, at op mod 17 procent af folkeskoleelever på 8. og 9. klassetrin har gjort skade på sig selv.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Selvskade er uhyggeligt vanedannende

Det er svært at kortlægge forholdene omkring selvskade, fordi de unge oftest gør det i skjul, og er flove over det.

Men den nye undersøgelse, hvor 2980 personer fra årgang 1984 har deltaget, viser, at social støtte er en afgørende faktor for at bekæmpe selvskade.

LÆS OGSÅ: Danske unge sætter rekord i selvskade

- Det viser sig, når vi analyserer på tallene, at dem der har været udsat for meget voldsomme ting, er i mindre risiko for at skade sig selv, end man skulle have forventet, hvis de har fået den sociale støtte, de har brug for, siger Mogens Christoffersen til Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress