Af - 28/01-16 22:34

Sover du dårligt? Så farligt kan det væreSover du dårligt? Så farligt kan det være

Hvis du generelt sover dårligt om natten, kan det være tegn på sygdom.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig gennem galleriet herover og se, hvilke gode effekter søvn kan have på din krop.

Forleden skrev vi artiklen om, hvordan dårlig søvn går ud over din koncentrationsevne.

Men hvis du sover dårligt over en længere periode, og ikke kun fordi, du ikke kan tage dig sammen til at gå i seng om natten, bør du måske overveje at aflægge din læge et besøg.

Det kan nemlig være tegn på sygdom.

Og særligt kvinder bør være opmærksomme på deres søvnkvalitet.

En YouGov-undersøgelse med 4.100 britiske voksne mænd og kvinder viser, at 46 procent af de adspurgte kvinder havde problemer med at sove. Det samme gjaldt for lidt over en tredjedel af mændene – 36 procent.

LÆS OGSÅ: Sovet dårligt i nat? Derfor har du svært ved at koncentrere dig

Undersøgelsen viste, at seks ud af ti kvinder har tendens til at blive irritable i løbet af dagen, fordi de ikke havde fået tilstrækkelig søvn. Det gjaldt ”kun” halvdelen af mændene.

Det skriver Daily Mail.

Undersøgelsen var udført på vegne af The Sleep Apnoea Trust Association – en forening, der hjælper med at forbedre søvnapnøpatienters liv.

Det kan være tegn på søvnapnø, hvis du har svært ved at sove om natten. (Foto: Mislav Marohni/Creative Commons)

At næsten halvdelen af kvinderne havde problemer med at sove får søvnekspert ved Oxford University John Stradlings alarmklokker til at ringe.

- Ofte synes kvinder, at det at føle sig udmattet bare er en del af det moderne liv, når det rent faktisk kan være noget mere seriøst, siger han til Daily Mail.

Han uddyber, at det både kan give kvinder dårligere livskvalitet og mere alvorlige helbredsproblemer, hvis de ikke de finder årsagen til deres søvnproblemer.

LÆS OGSÅ: Dette simple sove-trick giver dig rigtig god søvn

Søvnforstyrrelser kan ofte kædes sammen med såkaldt søvnapnø, der både er skyld i snorken og farlige ophold i vejrtrækningen. Andre symptomer er depression, hovedpine, muskelsmerter, uro i benene – og altså også træthed.

Graviditet og menopause øger desuden kvindens risiko for at lide af søvnapnø.

Ubehandlet søvnapnø kan føre til både slagtilfælde og hjerteanfald - desuden har forskning fra Harvard University tidligere vist, at midaldrende kvinder, der sov mindre end seks timer, havde større risiko for at udvikle type 2 diabetes.

Professor Stradling opfordrer til, at man, hvis man har nogle af ovenstående symptomer, opsøger sin læge for at finde ud af, om man lider af søvnapnø, så man kan få den rette behandling.

- Jo før, deres søvnproblemer bliver behandlet, jo bedre, siger han til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Denne side SKAL du sove på om natten: Her er 5 gode grunde

LÆS OGSÅ: Ny iPhone-opdatering hjælper dig med at falde i søvn

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke sove i ske med din kæreste

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress