Af - 28/11-16 20:20; Opdateret: 30/11-16 07:26

Nu sladrer instagram hvis du laver screenshotsNu sladrer instagram hvis du laver screenshots

Den nye funktion kender vi fra Snapchat. Ifølge ekspert i sociale medier Thomas Bigum vil Instagram snart have forvandlet sig til en lignende udgave af Snapchat.

Bildstrecke im Grossformat »

I sommer introducerede Instagram funktionen historie, og nu er det sociale medie klar med endnu en ny funktion:

Fra nu af vil du få en notifikation, hvis dine følgere på Instagram screenshotter et billede, som du har sendt direkte til dem via din historie.

En sladrefunktion, der har fået flere instagrammere til tasterne:

- Instagram fortæller dig nu, hvis nogen tager et screenshot?? Det kan ikke være rigtigt. Så er jeg på den! Skriver brugeren, der kalder sig 'Bitch Code' på Twitter.

LÆS OGSÅ: 13 venner vi alle har på Snapchat

Andre brugere knytter en advarsel til initiativet:

- Nu fortæller Instagram, hvis nogen tager et screenshot. Vær forsigtig!, skriver brugeren @iWaavey på Twitter.

Sådan ser det ud, når en af dine følgere screenshotter dit billede

Men for de fleste er sladrerfunktionen dog ikke helt ukendt. Konkurrenten Snapchat har i længere tid opereret med, at brugerne kunne se, hvis deres snaps blev screenshottet.

Screenshottet er ikke den eneste funktion, som Instagram har tyvstjålet fra Snapchat. Da Instagram introducerede historier, var det også en velkendt funktion fra Snapchat.

Og det er ifølge ekspert i sociale medier, Thomas Bigum helt bevidst, at Instagram har kopieret Snapchats funktion.

LÆS OGSÅ: Så mange danskere tjekker mobilen ved middagsbordet

- Mark Zuckerberg (Facebooks ejer, red.), der også ejer Instagram, fik ikke lov til at købe det populære Snapchat. Det irriterer Mark Zuckerberg, da de to medier kæmper om det samme publikum. Derfor tager han nu sit hjertebarn, Instagram, og laver det om, så det ligner Snapchat mere og mere, siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Opklaret: Her er forklaringen bag udspekulerede Tinder-beskeder

Han vurderer, at Instagram inden for kort tid vil lave flere ændringer, der får det sociale medie til i højere grad at minde om Snapchat:

- Man kunne forestille sig, at vi snart ser en Instagram-forside, hvor historierne er i fokus, og hvor feedet vil ligge øverst og kun fylde 20 procent af skærmen. Instagrams feed og historie kommer altså til at bytte plads, tror jeg.

LÆS OGSÅ: MX tester: Denne farve giver dig mest succes på Tinder

LÆS OGSÅ: Charlottes afdøde bror bliver misbrugt på Tinder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress