Af - 07/04-15 08:39; Opdateret: 07/04-15 09:06

Nyt mobil-batteri lader op på et øjeblikNyt mobil-batteri lader op på et øjeblik

Et nyudviklet batteri kan ifølge udviklerne bag lade op på bare ét minut.

En gruppe amerikanske forskere har udviklet et batteri, der kan lade en mobiltelefon op på bare et enkelt minut.

Derudover hævder forskerne fra Stanford University i USA, at batteriet både er mere miljøvenligt og sikkert, mens det også kan klare flere opladninger i forhold til de batterier, der er på markedet i dag.

Og desuden er det billigt at producere, lyder det fra folkene bag.

Batteriet er lavet i aluminium, som der før har været eksperimentet med til batteri-fabrikation, da det er billigt, og gør at batteriet hurtigt lader op.

Men indtil nu har der ikke været held med at gøre aluminimsbatterier levedygtige.

LÆS OGSÅ: Ny opfindelse: I fremtiden løber du aldrig tør for strøm

- Vi har ved et uheld opdaget, at en enkel løsning er at bruge grafit, der egentlig er kulstof. I vores undersøgelse identificerede vi et par typer af grafit-materiale, som giver os meget gode resultater, siger kemiprofessor, Hongjie Dai.

Professoren er temmelig sikker på, at der her er tale om en ren succes.

- Vi har udviklet et genopladeligt aluminiumbatteri, der kan erstatte eksisterende lagringsenheder, såsom alkaline-batterier, der er dårlige for miljøet, og lithium-ion-batterier, som lejlighedsvis bryder i brand.

LÆS OGSÅ: Her er iPhone annoncen du ikke må tro på

Ifølge professoren har de lavet et batteri med en ydeevne uden fortilfælde, mens de stolt kan rapportere opladningstider på ned til et minut.

LÆS OGSÅ: 5-årig dødssyg dreng savnet: Batteri til livsvigtigt udstyr løber snart tør

I modsætning til tidligere udviklede aluminiumbatterier, som 'dør' efter blot 100 opladninger, så har Stanford-prototypen vist sig at modstå hele til 7.500 opladninger. Et almindeligt lithium-batteri kan normalt klare 1.000 opladninger.

Se en præsentationsvideo over artiklen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress