Af - 13/10-15 18:00

Test-dig-selv: Kan du se babyen?Test-dig-selv: Kan du se babyen?

Dette billede kan afsløre, om du kan udvikle en bestemt psykisk lidelse. Se hele billedet inde i artiklen.

Bildstrecke im Grossformat »

Britiske forskere mener, at evnen til at se genkende en baby, der har fået vendt farverne, kan tyde på, at du er mere tilbøjelig til at opleve hallucinationer og muligvis også få psykoser.

Se eksemplet i toppen af artiklen.

Sådan lyder konklusionen fra forskere på de anerkendte universiteter i Cambridge og i Cardiff, der begge ligger i Storbritannien, der også kalder for resultatet af deres studium for vigtigt. Det skriver BBC.

Den videnskabelige artikel er offentliggjort mandag i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences.' Videnskabsfolkene kæder evnen til at hallucinere og udfylde verden med tidligere oplevelser sammen med, at man kan også kan udvikle psykoser.

I forsøget har man taget 18 frivillige, der har vist tidlige tegn på psykose og er på vej ind i det psykiatriske system. De er blevet holdt imod en kontrolgruppe på 16 folk med en sund psyke.

LÆS OGSÅ: Kan du se Victoria's Secrets store photoshop-bommert?

Forsøgspersonerne blev vist en række billeder, hvor farverne var blevet lavet om til sort/hvid og samtidig gjort mere utydelige i detaljerne. Derefter blev de spurgt, hvorvidt billederne indeholdt en person eller ej.

Efter at have set billedet i sort/hvid, blev de vist de originale billeder med farver på.

Gruppen af frivillige, der havde vist tidlige tegn på psykose, klarede sig efterfølgende bedre end gruppen af sunde forsøgsdeltagere, når det kom til at afkode, hvilke billeder, der gemte på personer.

Forskerne mener dog ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ting, selv om det kan lyde voldsomt for nogle, når man taler om psykose.

I stedet fremhæver en af forskerne fra Cambridge, Naresh Subramaniam, at det faktisk er et tegn på, at ens hjerne gør sig stor umage for at fortolke og forstå verden omkring en.

LÆS OGSÅ: Dette billede skal lære os at sætte pris på nuet

- Resultaterne er vigtige fordi, at de ikke bare fortæller os om, at nogle af de vigtigste indikatorer på psykiske lidelser kan forstås igennem en ændret balance i de normale hjerneprocesser - de kan også forstås på den måde, at de her symptomer og oplevelser ikke skal opfattes som en 'ødelagt hjerne,' men mere som en hjerne, der virkelig stræber efter at finde hoved og hale i de indtryk, der kan virke dobbelttydige. Og det er helt naturligt, siger han.

Videnskabsfolkene kalder det for meget nyttigt i dagligdagen, hvor man for eksempel går ind i sin stue og ser en lille mørk skikkelse forsvinde i udkanten af sit synsfelt, hvorefter man konkluderer, at det nok bare var katten - alt sammen baseret på tidligere oplevelser af samme karakter.

- At have en forudseende hjerne er meget brugbart, det gør os effektive og dygtige til at skabe et sammenhængende billede i en tvetydig og kompleks verden, siger professor Paul Fletcher fra Cambridge, der har været forfatter på den videnskabelige artikel, og fortsætter:

- Men det betyder også, at vi ikke er ret langt væk fra at opfatte ting, der faktisk ikke er der, og det er jo definitionen på en hallucination, siger han.

LÆS OGSÅ: Ups: Kan du se, hvad der er galt med præsidentkandidat her?

Forskerne mener samtidigt, at alle vil opleve hallucinationer på et eller andet tidspunkt i løbet af livet typisk ved at se eller høre noget, der ikke er der i virkeligheden.

Mange tilfælde er meget mildere end det, man ville kategorisere som en psykisk lidelse.

LÆS OGSÅ: Kan du se, hvorfor folk er rasende over dette billede?

LÆS OGSÅ: TV: Tro ikke på dine egne øjne! Illusion kan gøre den her grå banan gul

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress