Af - 09/10-15 06:19

Videnskaben giver svaret: Derfor skal du kæle din katVidenskaben giver svaret: Derfor skal du kæle din kat

Endelig får katteejerne noget ammunition mod hånlige hundeejere.

Bildstrecke im Grossformat »

Katte kan være ekstremt nuttede - eksempelvis kendis-katten Monty, der kan fås på t-shirt.

Hunden er menneskets bedste ven, fordi den i modsætning til de selvstændige huskatte er dybt afhængig af dig. Sådan lyder det ofte fra hundemennesker, men huskatte er ligeså glade for og afhængige af deres ejer som hunde.

De er faktisk dybt afhængige af menneskekontakt for at trives, afslører et nyt studie, der i denne måned er blevet udgivet i tidsskriftet Preventive Veterinary Medicine.

Her inddelte forskere 96 huskatte i to grupper. Den ene gruppe blev kælet, nusset og leget med i 10 minutter ad gangen fire gange om dagen i 10 dage. Den anden gruppe forblev i buret, imens en forsker stod ved buret uden at kigge direkte på katten i samme tidsperiode.

Alle 96 katte var sunde og raske i starten af forsøget. Og efter de 10 dage viste kattene, der blev leget og kælet med, ingen ændring. Det eneste, de udviste, var en mindre tilbøjelighed til at udvikle sygdomme. De indespærrede og ignorerede katte var mindre 'på' og udviste flere sygdomstegn.

De to professorer brugte kattenes afføring til at måle dyrenes sundhedstilstand før og efter.

- Vi har lært, at huskatte responderer meget på en god behandling fra deres ejere, siger Clive J.C. Phillips fra University of Queensland, der er medforfatter til undersøgelsen, til Huffington Post.

Han formoder, at undersøgelsen kan overføres til andre husdyr.

- Studiet gør det klart for mig, hvor følsomme kæledyr, inklusive min hund, er for kærlig behandling.

Professorerne har ikke tænkt sig at stoppe her. Næste punkt er at måle, hvilken slags kælen, der virker bedst på huskatte.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Katte konkurrerer mod mænd – i nuttethed – i ny bog

LÆS OGSÅ: Kæmpekat får Dyreværnet til at råbe op - stop overfodring af kæledyr

LÆS OGSÅ: 50.000 sunde - men hjemløse - katte aflives hvert år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress