Af - 14/03-15 21:11

Bider du negle? Så har du nok denne type personlighedBider du negle? Så har du nok denne type personlighed

Ny forskning kæder neglebidning sammen med en perfektionistisk personlighed.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan du se en række berømte, neglebidende kendisser.

Det at bide negle eller plukke sit hår ud af rødderne har længe været kædet sammen med nervøsitet og angst, men nu viser ny canadisk forskning, at hænder fulde af nedbidte negle kan være tegn på, at man har fat i hånden på en perfektionist.

Det skriver Daily Mail.

I de canadiske forskeres forsøg viste det sig, at testpersonerne var tilbøjelige til at gnave i neglerødderne, når de kedede sig eller blev frustrerede. Det var handlinger som forsker holdet kobler sammen med perfektionisme.

Hovedforfatteren på den videnskabelige artikel, der er blevet optaget i 'Journal of Behaviour Therapy and Experimental Psychiatry,' mener at se en sammenhæng imellem detaljeorienterede træk, og så de kropsfokuserede gentagne handlinger såsom neglebidning og plukning af hud og hår. På engelsk kaldet 'body-focused repetitive behaviours' eller BFRB.

LÆS OGSÅ: Let at distrahere? Så har du nok denne egenskab

- Vi mener, at de individer, der foretager de her repetitive handlinger kan være perfektionister på den måde, at de er ude af stand til at slappe af og løse opgaver i et normalt tempo, vurderer professor Kieron O'Connor fra University of Montreal.

- De er derfor mere tilbøjelige til frustration, utålmodighed og utilfredshed, når de ikke når deres mål, siger professoren, der tilføjer, at perfektionisterne også oplever en større grad af kedsomhed end andre.

De gentagne kropsfokuserede handlinger, BFRB. kan måske tilfredsstille en trang hos perfektionisterne og give dem en form for belønning, vurderer professoren.

LÆS OGSÅ: Du er næppe nede med influenza: Så tit rammer den i virkeligheden

Canadierne undersøgte 48 testpersoner, hvor halvdelen af dem havde var neglebidere eller hårplukkere. Den anden gruppe lod neglene være i fred og fungerede som en kontrolgruppe. Hver deltager gennemgik derefter fire prøver, der var designet til at fremkalde stress, afslappethed, frustration eller kedsomhed.

I den stressende prøve blev testpersonerne sat til at se en video af et flystyrt, mens den afslappende session blev udgjort af en video af bølger, der slog ind over stranden. Forsøgskaninerne blev udsat for kedsomhed ved at blive efterladt alene i et rum i seks minutter. Frustration fremkaldte forskerne ved at bede prøvekludene om at løse en opgave, der burde være lige til, men ikke var det alligevel.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Så lang er en penis i snit

Det viste sig, at neglebiderne havde en større trang til at kaste sig over deres fingre, når de kom i frustrerende og kedelige situationer. Men ikke under den afslappende test.

- Resultaterne underbygger delvist vores tese om at de neglebidende deltagere var mere tilbøjelige til at foretage deres neglebideri, når de kedede sig, var frustrerede eller utilfredse, end når de var afslappede, siger professor Kieron O'Connor fra University of Montreal.

Forskerne foreslår, at man kan ændre på sine perfektionistiske idealer, hvis man vil neglebideriet til livs.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Derfor skal du pive, når det gør ondt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress