Af - 19/04-15 09:06

Ny dansk forskning: Kan forudse brystkræft før den opstårNy dansk forskning: Kan forudse brystkræft før den opstår

En gruppe danske forskere har opfundet en metode, som kan forudse brystkræft hos kvinder flere år, før den måtte opstå.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Forskere fra Københavns Universitet har skabt en model, der kan forudsige brystkræft 2-5 år tidligere end i dag.

I første omgang betegnes metoden som en prototype, men ifølge forskerne vil den måske kunne bruges til at forudsige sygdom mere generelt, og den har potentiale til at revolutionere vores måde at diagnosticere og behandle en række sygdomme på.

Der er tale om en nyudviklet blodprofil der i et afgrænset studie kan forudsige, om en kvinde vil udvikle brystkræft inden for 2 til 5 år med en træfsikkerhed på 80 procent, lyder det fra forskerne på Københavns Universitets hjemmeside.

- Der er tale om en metode, som er bedre end en mammografi, der jo kun kan bruges, når sygdommen først er opstået. Metoden er ikke perfekt, men den er voldsomt god. Samtidig er det en metode, som i teorien vil kunne overføres på andre kræftsygdomme og helt andre sygdomsgrupper. At kunne forudse sygdomme før de opstår, gør metoden til en slags orakel,” siger professor i kemometri Rasmus Bro fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Menneskets bedste ven kan måske redde vores liv

Forskerne håber at kunne udvikle metoden, så den også kan bruges til at diagnosticere andre sygdomme.

- Potentialet er, at vi får mulighed for at få fat i en sygdom som brystkræft langt tidligere end i dag. Da der erfaringsmæssigt er tale om en sygdom, som bedre kan behandles, hvis man er tidligt ude, vil det være en stor fordel. På sigt kan man forestille sig, man vil kunne bruge modellen på flere andre typer af sygdomme siger professor i ernæring Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring.

Forskningsgrundlaget er 57.000 mennesker, som Kræftens Bekæmpelse over en årrække har fulgt i en befolkningsundersøgelse. Deltagerne blev første gang undersøgt i 1994-96, hvor de blev målt og vejet, svarede på en række spørgsmål og afgav en blodprøve.

LÆS OGSÅ: Trist historie bag tv-stjernes vilde vægttab

Forskerne har brugt de 20 år gamle blodprøver og andre tilgængelige data fra 400 kvinder, der var raske, da de første gang blev undersøgt, men som har fået konstateret brystkræft 2-7 år efter de har afgivet den første blodprøve, samt fra 400 kvinder, der ikke har udviklet brystkræft.

Resultaterne af studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Metabolomics.

LÆS OGSÅ: Utroligt! Hund finder kræftknude hos sin ejer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress