Af - 04/01-16 18:50

Er det akavet? Det prøver din hjerne at fortælle digEr det akavet? Det prøver din hjerne at fortælle dig

Rødmer du, når du gør noget pinligt? Bare rolig - det er faktisk en fordel.

Bildstrecke im Grossformat »
Først og fremmest: Akavede øjeblikke er en del af livet. - Tricket er at finde ud af, hvor meget de egentlig betyder, og hvor meget de spænder ben for dig, siger Bethany Teachman, professor ved University of Virginia, til Huffington Post Tjek realiteterne: Er det virkelig jordens undergang? Temmelig sikkert ikke. Jo lettere du tager på de akavede siutationer, jo nemmere bliver det at tackle dem, næste gang de opstår, lyder det fra Bethany Teachman: - Næste gang du tænker: "Ah nej, hun synes, jeg er en total idiot", så spørg dig selv: "Er der virkelig beviser for den tanke"?, siger hun til Huffington Post. Joke med den pinlige tavshed: Et forskerhold fra City University of New York har fundet frem til, at humor er det bedste middel mod akavede øjeblikke. Flygt ikke: Hvis du løber fra situationen, gør du den kun værre, lyder det fra forskerne. Hvis du stikker halen mellem benene, finder du aldrig ud af, at det faktisk er muligt at komme over det akavede øjeblik. Vær sød: Vi kan lide dem, der også kan lide os. Gør alt det, din mor har lært dig, når du forsøger at danne nye venskaber: Giv komplimenter, skift emne til en fælles interesse eller byd på en drink, lyder det fra forskerholdet. Slip tanken fri: De pinlige ting du gør fylder som regel mest hos dig selv, og tankerne kører stadig, når andre for længst har glemt situationen. For at få tanken ud af dit hoved foreslår forskerne, at du benytter dig af forskellige mindfullness-teknikker - eksempelvis kan du koncentrere dig om lyden eller lugten i det rum, du sidder i. Gå til behandling: Kognitiv terapi hos en professionel behandler kan hjælpe dig med at lede tankerne væk fra det pinlige.

Du kender dem sikkert – de akavede øjeblikke. Vi har alle sammen oplevet dem. Men den følelse, du får, når du har gjort noget pinligt, har faktisk en funktion. Den fungerer nemlig som et advarselssystem, der skal få dig til undgå at lave de samme fejl igen.

Det skriver Huffington Post.

Når du oplever et akavet øjeblik, noterer du dig nemlig både stemningen omkring dig og din egen utilpashed med rødmen og hjertebanken.

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Derfor kan du dø af skræk

- Det motiverer os til at handle på informationen og bringe vores eget sociale miljø i balance, fortæller professor i psykologi ved City University of New York, Joshua W. Glegg, til Huffington Post.

Du skal dog passe på med at lade dig gå alt for meget på af de akavede oplevelser, fortæller professoren.

- Hvis socialt akavede oplevelser fører til panik og undvigelse, kan det lede til et selvforstærkende mønster af social angst og undvigelse, uddyber han til mediet.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du ekstra følsom når du har tømmermænd

Joshua W. Glegg interviewede sammen med et forskerhold ved det amerikanske universitet en række personer, der alle havde oplevet en akavet samtale eller situation.

De fandt frem til tre temaer, der gik igen: situationer der bryder med sociale normer, øjeblikke hvor en person taler negativt om en anden (ofte fordi personen ikke har bemærket, at den der bagtales er i det samme lokale), og så er der de situationer, hvor du pludselig ser dig selv udefra – for eksempel i forbindelse med drukspil og andre sociale lege, der skal bryde isen i en social sammenhæng.


LÆS OGSÅ: Hjerneforsker: Hunde kan kurere kærestesorger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress