Af - 12/09-16 18:09

Du har sikkert tøet din mad forkert op hele dit livDu har sikkert tøet din mad forkert op hele dit liv

Svenske og norske forskere er enige om den bedste måde at gøre det på.

storybild

Arkivfoto af frossen laks.

Svenske og norske forskere har fundet frem til den mest optimale måde at få tøet frostvarer op på.

Det skriver engelske Metro.

Hvis du hører til de, der tager den pakke hakket oksekød ud af fryseren og lader den tø op i køleskabet natten over, så gør du vold på din mad. Sådan lyder budskabet fra en række norske og svenske forskere, der har fundet frem til den bedste måde at få frostvarer op fra fryserens -18 grader celsius og til en temperatur, hvor man rent faktisk enten kan tilberede eller spise den.

Forskeren Susanne Ekstedt, der arbejder ved Institut for Levnedsmidler og Bioteknik i Göteborg, mener, at den bedste løsning er at bruge vand.

LÆS OGSÅ: Så længe kan din mad holde sig i fryseren

- Forsegl maden ordentligt i en plastikpose og lad det tø hurtigere ved at lægge det i koldt vand direkte fra hanen, vandet er bedre til at lede kulden væk fra frosne varer og en hurtig overgang i temperaturer får maden til at smage bedre, siger hun ifølge Metro.

Mikrobølgeovnen er i øvrigt en dårlig løsning at vælge, når for eksempel dine fileter af kyllingebryst skal tø. Behandlingen er nemlig ofte for voldsom og kan ødelægge kødet.


Norske Bjørg Egelandsdal er professor ved det norske Universitet for miljø- og biovidenskab, og han mener, at der mangler videnskabelig evidens for at man burde tø mad op i køleskabet.

LÆS OGSÅ: LISTE: 12 gode råd til at spare penge når du handler

- Måske stammer ideen bag rådet fra en tanke om, at køleskabet er mere mest hygiejnisk. Det er korrekt, at kød og andre fødevarer bør opbevares på køl, når det er tøet op, men det er klart bedre at tø mad hurtigt op i vand, hvis du skal bruge det med det samme, siger den norske professor ifølge engelske Metro.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress